Kattemusik spænder vidt - fra »Alley Cat«s vellyd til
elskovssyg kattejammer.
Katten disponerer over et vidtspændende stemmeregister og
dens modtagelighed for musik er undertiden meget tydelig. Snart er dens
»talenter« blevet udnyttet, snart latterliggjort på billeder, og den har
inspireret til instrumenter, melodier og sange.
Det lader til, at katten skulle være i stand til at udstøde
63 forskellige lyde. Dette synes at være meget, men et er sikkert og det er, at
den varierer sine lydudfoldelser til det yderste, lige fra den rolige spinden til
mjaven, hvæsen, sprutten og forskellige skrig og hyl. De mest disharmoniske
lyde opstår under rivalisering og elskov, og det gemytligt ironiske udtryk
»kattekoncert« har tjent som tema for malere som David, Teniers den Yngre og El
Greco samt for en masse karikaturtegnere, der har fremstillet kattedyrene i
færd med at synge musikstykker og spille på forskellige instrumenter.
Et meget realistisk stik fra det 17. århundrede viser en
gøgler omgivet af seks katte.
Adskillige instrumenter minder om katten, for eksempel
sardon'en fra Java, der er formet som en siddende kat, geisha'ernes shamisen,
lavet af dens tarme, og de gamle egypteres sistrum, ofte tilegnet gudinden Bast
og dekoreret med en kat.
Temaet i et stykke af Domenico Scharlatti, kendt under
navnet Kattefuga, skal skyldes komponistens lille kammerat, der komponerede den
ved at spadsere hen over Clavicordets tangenter, mens komponisten nøjedes med
at nedskrive moderato.
Det hænder også, at katten er en opmærksom tilhører, ja,
endog er virkelig musikelsker. Marcel Jouhandeau har ved at efterligne
fuglestemmer og Henri Sauguet ved at spille klaver tilmed fået den til at gøre
bevægelser for at fange lydene med slag af poten.
Hvad angår den ballet, som Maurice Ravel har hentet fra L'
Enfant et les sortileges af Colette, er den berømt for sin duo med lydmalende
katteord.
I børnesange har det lille kattedyr indtaget en stor plads.
En af de mest kendte er vel nok Wagner Baunvigs kattekilling:
Se den lille
kattekilling,
nej, hvor er den sød!
Den har fine, hvide
poter
og en pels så blød.
Den kan sige mjav og
spinde
ligesom sin mor,
den skal nok få lært
at finde hen,
hvor musen bor.
Lille mus, kom op af
hullet!
Kom og leg tagfat!
Har du ikke lyst at
lege
med den lille kat?
Jeppe Aakjær har også en ide om katteadfærd:
Missekatten lopper sig
med sin lådne læbe,
vaskes vamp den lider
ej,
ynder ingen sæbe;
dog er mis så pæn og
ren,
har de nysseligste
ben,
visker sig om snuden,
spejler sig i ruden.
Blandt de nyere børnesange er en af de mest charmerende Jes
Trøsts og Jørn Gjedsteds sang om katten, som er blevet væk:
Hvis du ser en lille
kat,
som er blevet væk i
nat,
er det min, hvis den
er grå
og har tigerstriber
på.
Jeg har kaldt og kaldt
og kaldt,
jeg har søgt den
overalt,
jeg har grædt, nu er
det sagt,
mens jeg gik på
kattejagt.
Jeg har søgt ved skov
og hav
og sagt tusind gange
mjav,
og ved snart hvert
andet hus
har jeg kradset som en
mus.
Hvis du hører mjav i
nat,
fra en lille stribet
kat,
en som går og savner
mig,
giv den så lidt
leverpostej.
Lad den sove i din
arm,
mærk hvor den er blød
og varm,
lad den rigtig spinde,
ven,
gid vi dog må finde
den!
Piet Heins lille vers:
Lille kat, lille kat,
lille kat på vejen
hvis er du, hvis er
du?
jeg er sku' min egen!
er kendt, yndet og ofte gengivet.
I nyere dansk musikliv har katten også inspireret til
»Kattejammerrock«.
Her er det baggårdskattens lod, der så udtryksfuldt
illustrerer livet i en københavnsk baggård.
Endelig skal det nævnes at Bent Fabricius-Bjerres: »Alley Cat«
jo er blevet verdensberømt.