Som hos alle pattedyr består det af et centralnervesystem
(hjerne og rygmarv), føle- og bevægenerver og et neurovegetativt system. Såvel
hos katten som hos hunden er hjernen karakteristisk ved de veludviklede
lugtenervelapper. Rygmarven viser to udvidelser i lænderegionen. Følenerverne
overfører indtrykkene til hjernen (hørelse, syn, følesans, osv.), mens de
motoriske nerver styrer musklernes vilkårlige bevægelse, og det neurovegetative
system indvirker på de uvilkårlige organiske funktioner i organismen: åndedræt,
fordøjelse, hjerteregulering, osv.
Nervesystemets
sygdomme
Disse er altid alvorlige og giver sig udslag på en
iøjnefaldende måde, men hvis behandling startes hurtigt, er der i nogle
tilfælde mulighed for helbredelse.
Meningoencephalitis
myelitis
Disse lidelser, der karakteriseres ved betændelse i
centralnervesystemets forskellige bestanddele (hjernehinde, storhjerne,
rygmarv), stammer fra en infektion. Mange bakterier kan være skyld heri, men
oftest drejer det sig om en virus, der vanskeligt lader sig identificere og
hvis smitteveje ikke er ret kendt. Den virus der fremkalder rabies ,
stivkrampebakterier og forskellige vira, som normalt giver luftvejsbetændelse,
kan undtagelsesvis fremkalde Meningoencephalitis myelitis hos katten.
De første symptomer viser sig som forstyrrelse i adfærd
(uro, irritabilitet, søvnløshed, hallucinationer), uregelmæssigheder i føle- og
sansesystemet (nedsættelse af hudfølsomheden) og forhøjet temperatur helt op
til cirka 39,5 °C. Derefter viser der sig motoriske forstyrrelser (stivhed,
kramper og konvulsioner). På dette stadium konstateres undertiden tænderskæren,
nakkestivhed, en udspiling eller sammentrækning af pupillen, uafhængigt af
lysets styrke. Katten reagerer på en overdreven måde på alle sanseindtryk
(støj, berøring, stærkt lys). Under den sidste fase lammes dyret efterhånden
hvorefter tilstanden går over i bevidstløshed og død.
Blodkar-lidelser
Når en del af hjernen bliver utilstrækkeligt forsynet med
blod, enten fordi det kar, der forsyner den, er sammenklemt (for eksempel af en
svulst) eller fordi det er forkalket (arteriosklerose), opstår en lokal
blodmangel, den såkaldte ischæmi. Symptomerne afhænger af det berørte område:
psykiske forandringer, ændringer i følesansen, bevægelsesvanskeligheder og
eventuelt lammelser.
Apopleksi, hjerneblødning skyldes brud på kar, som forsyner
hjernen med blod. Blodtryksforhøjelse og åreforkalkning medvirker til dens
opståen, som kan være en følge af en kranieskade. Katten synker sammen og
mister bevidstheden. Alle dens muskler afslappes, åndedrættet og pulsen bliver
langsommere, og døden indtræffer i løbet af få minutter. Hvis dyret mod
forventning overlever denne tilstand, har det ofte blivende lammelser.
Epilepsi
Epilepsi, som stadig kaldes »ligfald- eller »guddommelig
syge«, er et sygdomsbillede, der skyldes en forstyrrelse i nervecellernes
aktivitet. Hos kattene angribes især siameserne . Når anfaldet sætter ind,
begynder dyret at vise uro, derpå gribes det af rystelser, af krampagtige
tyggende bevægelser og falder om. Dets kæber klemmes sammen, pupillerne
udvides, åndedrættet standser og slimhinderne bliver blå. I den næste fase får
dyret krampagtige bevægelser, spytafsondring, afgang af ekskrementer og urin.
Anfaldene varer nogle minutter. De kan komme flere gange samme dag eller være
spredt over flere måneder, og de udløses som regel af en forstyrrelse i dyrets
levevis: transport, varme, støj, osv. Behandlingen går ud på at hindre, at der
opstår anfald ved hjælp af krampemidler af barbitursyregruppen.
Andre lammelser
Enhver sammentrykning af rygmarven eller nerver, som udgår
herfra fremkalder, samtidig med en meget heftig smerte, en lammelse af den
tilsvarende region. Hos katten forvoldes denne form for lidelse som regel af en
alvorlig beskadigelse, for eksempel fald fra stor højde. Et brud på rygsøjlen
medfører lammelse af de områder, der ligger bag det beskadigede sted, ofte
bagkroppen, blæren og de nederste dele af fordøjelseskanalen. Sammentrykning af
rygmarven kan også stamme fra rygradshvirvlerne (arthrose eller skedeformet
panarthritis). Til behandlingen af disse lammelser benyttes corticoider og
styrkende midler.