En fuldvoksen sort perser med dybt kobberfarvede øjne og en
prægtig pels, der er ensartet i farve og har den rette tæthed og længde.
Den sorte perser menes at være en af de tidligste
perservarianter, der officielt blev anerkendt så tidligt som i 1600-tallet. I
dag er den dog ikke så almindelig.
Udstillingsstandarden kræver en kompakt, tæt kulsort pels
uden en antydning af andre nuancer, markeringer eller hvide hår. Killinger har
ofte lidt grå eller rustrøde nuancer, og hvis det ikke er forsvundet efter seks
til otte måneders alderen, er det ikke acceptabelt. For at bevare den
glansfulde sorte pels, skal katten opholde sig i kølige, tørre omgivelser og
ikke i direkte lys. Fugtighed og klart sollys får pelsen til at falme. Som
andre persere er den sorte perser kærlig og værdig og efter sigende mere
legesyg end den hvide.
KENDETEGN
Pels: tyk, glansfuld, fyldig krave om hals og skuldre
Øjne: kobber eller dybt orange med sort kant
Andre træk: næsespejl og trædepuder sorte
Soignering: krævende: grundigt, dagligt
Temperament: rolig
En sort killing, der er meget lovende som udstillingskat.
Selvom killingerne gerne må være lidt rustrøde, har denne allerede en prægtig,
tæt, sort pels.