Perseren regnes stadig til luksusklassen og blandt
katteverdenens aristokrater. Der findes i dag tyve anerkendte variationer af persere.
Selvom perseren i nogle år har været nogenlunde »demokratiseret«,
er den dog stadig en luksuskat. På udstillinger og i konkurrencer optræder den
altid som stjerne. Man kan foretrække siameseren, abyssinieren eller
chartreux'en for perseren; ikke desto mindre betages man af dens skønhed, og
ingen tænker for alvor på at bestride dens plads blandt de smukkeste katte.
Dens beundrere - og de er talrige - fremhæver først og
fremmest pelsen, som er langhåret og uendelig blød at røre ved, de yndefulde
bevægelser og især det dybeste, mest lysende blik, man kan tænke sig.
Undertiden kritiserer man en lidt for bred, en lidt for
fladtrykt næse, som, siger dens kritikere, giver den et bokseragtigt udseende.
Det er tværtimod en charme mere, svarer dens »absolutte tilhængere«, for denne
meget korte næse skaber harmoni i det brede og velproportionerede ansigt.
Når perseren er en luksuskat, er det ikke udelukkende på
grund af dens skønhed og dens pris, men på grund af den konstante pleje, der må
ydes den. Den taber sine hår og strør dem overalt omkring sig, hvilket ikke i
sig selv var så alvorligt, dersom den ikke, når den soignerer sig, risikerer at
sluge så mange hår, at de danner en hårbolle, hvilket forvolder forstyrrelser i
tarme og luftveje. Den må soigneres hver dag, især mellem slutningen af oktober
og slutningen af marts måned, det tidsrum hvor dens pels er kraftigst, og under
dens langvarige fældninger.
Den skal have en varieret kost, der omfatter lidt mælk såvel
som grønsager, kød og fisk, og man skal overvåge dens appetit, uden at presse
den til at spise for meget.
Hvor kommer denne fornemme kat fra? Ikke fra Persien, hævdes
det i dag. Imidlertid skal ifølge overleveringen en italiensk adelsmand, Pietro
della Valle, omkring 1525 have bragt flere angorakatte, langhårede katte, der
endnu var ukendte i Europa, med hjem fra en rejse til Teheran. Nogle år senere
skal en parlamentsrådsmedlem fra Aix, Nicolas Fabri de Peirese, i Italien have
erhvervet et par efterkommere af della Valles angorakatte og indført dem til
Frankrig. Hvis man kan tro Paradis de Moncrif, den første forsker i kattenes
historie, skal en anden franskmand, Menard. også hundrede år senere have
medbragt en langhåret kat fra Rom, som han uden held krydsede med korthårede
hankatte.
Man kunne derfor gå med til, at perseren nok har nogle
persiske forfædre, men ingen er enige - på et århundrede nær! - om datoen for
Pietro della Valles rejse, og intet beviser, at han virkelig rejste til
Teheran. Det eneste nøjagtige fingerpeg, man har, er af langt nyere dato. Det findes
i et brev, dateret den 11. maj 1856, fra Lottin de La Val, korresponderende
medlem af det kejserlige zoologiske selskab.
Efter udtrykkelig at have nævnt, at han havde fundet
angorakatte i Lilleasien, især i Kurdistan, hvor ærkebispen ejede tre i
forskellige farver - en hvid, en grå og en rød-hvid - tilføjer de La Val: »Jeg
fandt dette smukke katteeksemplar på den store armeniske højslette, i Erzerum,
hvor klimaet er mærkværdigt forskelligt fra det i Angora.«
Og han slutter med at tilføje, at han også har set nogle i
Bagdad, men »slet ingen i Persien«.
Her drejer det sig i alle tilfælde om angorakatte og ikke om
persere.
I virkeligheden er det afgjort, at selvom man kan gå med
til, at perseren virkelig stammer fra Ankara, så er det de engelske opdrættere,
der har skabt den nuværende type, og det er lykkedes dem at frembringe mange
pelsfarver og opnå finere og mere silkeagtige hår. Forskellene i farve er så
store, at Federation Internationale Feline d' Europe nu anerkender over tyve
variationer af persere.
Deres kropsbygning er den samme: kroppen er massiv og tæt,
båret afkorte, kraftige ben og forlænget med en prægtig busket hale, der ikke
er særlig lang, men umådelig fyldig; hovedet, der er rundt med hvælvet pande og
kort næse, har små ører, der sidder langt fra hinanden; de store meget lysende
øjne, hvis farve skal harmonere med pelsens farve, er praktisk talt runde;
endelig danner den overdådige pels en krave og skjuler delvis forbenene.
Se flere billeder nederst på sitet
Persere
Blåcreme perser
De blå og creme farver skal være lyse og lette, blandet uden
antydning af rødt, som ville minde om den skildpaddefarvede. Pelsen er tæt og
meget blød at røre ved. Hovedet, der er af den klassiske type, skal have
farverne blandet i ansigtet. Øjnene er dybt orange eller kobberfarvede. Den
korte, tætte krop hviler på kraftige ben.
Denne variant, oprindelig et produkt af parringer mellem blå
og creme, er ofte af en overordentlig god type, da begge de inddragne varianter
er kendt for deres gode typer. Den tætte, bløde og silkeagtige pels skal have
klare blå og creme farver, blødt blandet i pastel toner, der giver en virkning
som changerende silke, for at svare til den europæiske standard.
Points | |
Farve | 30 |
Pels og kondition | 20 |
Hoved og type | 20 |
Øjne | 15 |
Krop | 15 |
I alt | 100 |
Blå perser
Standarden for den blå perser tillader alle blå og gråblå
farver, men farven skal være ren og ensartet over hele kroppen. Den meget
langhårede fine og silkeagtige pels skal være overordentlig tæt med en smuk
krave. Som hos alle persere har det runde hoved meget små velplacerede, langt
fra hinanden siddende ører. Den korte næse sidder midt i et bredt ansigt med
veludviklede kinder. De runde og meget udtryksfulde øjne må ikke vise den
mindste anelse af grønt. Kroppen, der er tæt, på lave ben, ender i en kort
hale, der er fyldig, ikke tynd eller tilspidset og uden knude eller »knæk«.
Den blå perser har en meget blød grå pels, hvis reflekser
kan have forskellige blå nuancer, men den er altid ensfarvet og fremhæver de
orange eller kobberfarvede øjne.
Det var på katteudstillingen i London i 1888, at den blå
perser gjorde sig bemærket. I mange år har opdrætterne bestræbt sig på at
forvandle de første eksemplarers mørke gråblå farve til lavendelblå, men den
alt for vidtdrevne indavl frembragte kun katte med et meget skrøbeligt helbred.
Faktisk var det først i 1946, at udvekslinger mellem franske og engelske
opdrættere gjorde det muligt at opnå den nuværende gråblålige farve.
Points | |
| 20 |
| 10 |
| 25 |
| 20 |
| 15 |
| 10 |
I alt | 100 |
Blåskildpaddefarver
med hvidt
Hos denne variant erstattes det sorte og røde hos
skildpaddefarvet med hvidt med blåt og creme.
Blåtabby perser
Indtil videre kan denne variant ikke få certifikat.
Points | |
Pels og farve | 50 |
Hoved | 20 |
Øjne | 15 |
Kropsform og hale | 15 |
I alt | 100 |
Tabbyer med blå pels er fra tid til anden dukket op i
bruntabby-kuld og kan også frembringes af en bruntabby med en ren blå, selvom
dette som regel ikke resulterer i en så fin pels som tilfældet er med parringer
mellem samme slags. Den anerkendes ikke i England og er stadig sjælden i De
Forenede Stater, selv om den har været accepteret i Amerika siden 1962. Den
anerkendes af FIFE. Typen skal være den samme som for alle persere, og farven,
som kræves i standarden, skal være en bleg, blålig elfenbensfarve (heri
indbefattet læber og hage) med aftegninger i en meget dyb blå farve, som giver
en stærk kontrast. Næsespejlet skal være gammelrosa og trædepuderne
rosafarvede. De store runde øjne skal have en skinnende kobberfarve.
Bruntabby-perser
Gode bruntabby-persere er meget sjældne, og derfor tillades
- hvilket måske er en let løsning - ret uregelmæssige tabby-aftegninger, og
dette er også grunden til, at man ikke så ofte ser disse katte blandt
udstillingernes vinderkatte.
Farven skal være en varm sandfarve med tydelige sorte
striber, der strækker sig ned over ansigtet. På kinderne tegner sig to tydelige
spiraler. Brystet skal være forsynet med to smalle ubrudte striber, der breder
sig hen over skuldrene og danner sommerfugletegninger. Mørkere striber markerer
ryg og lænder. Benene har regelmæssige striber, og halen, der er tydeligt
ringet, er dækket af en tæt pels. Hovedet er i klassisk stil med kobber- eller
nøddebrune øjne.
Points | |
Pels | 50 |
Krop | 15 |
Hoved | 20 |
Øjne | 15 |
I alt | 100 |
Chinchilla-perser
Den dukkede op på en udstilling i 1919, og det var engelske
opdrættere, som herefter skabte talrige krydsninger. Selv om den er fintbygget.
giver den dog et robust indtryk, der måske skyldes dens udtryksfulde klare
smukke grønne øjne, omkranset med sort. Den snehvide pels er ejendommeligt
»ticked- med mørke hårspidser, der giver katten et vidunderligt sølv skær.
Underpelsen er meget ren hvid. Dækhårene på ryggen, hovedet,
flankerne, ørerne og halen er hvide ved roden og sorte i spidsen og helheden
giver det karakteristiske sølvagtige skinnende udseende. Hage, bryst, bug og
øreduske skal være helt hvide, men benene kan have lette skygger af »ticking«,
Trædepuderne er sorte eller mørkebrune. Ethvert tegn på striber, ethvert brunt
eller cremefarvet skær betragtes som fejl. I det for typen klassiske hoved er
næsen let flad, og næsespejlet skal være teglstensrødt, mens øjenlåg og
slimhinder er pigmenteret med sort. Øjnene, der som regel er smaragdgrønne, kan
også være blågrønne. Pelsen har en silkeagtig og fin kvalitet; den er lang og
tæt med en smuk krave. Den korte hale er tæt og busket.
Points | |
Farve | 25 |
Hoved | 20 |
Krop | 15 |
Øjne | 15 |
Pels | 15 |
Hale | 10 |
I alt | 100 |
Colourpoint-persere
Standard
De amerikanske og europæiske standarder ligner hinanden
meget, og de kræver en kat af perser-type med en tæt krop, rundt hoved med et
kort ansigt og en kort næse med tydeligt stop, veludviklede kinder og små godt
behårede ører med duske, der sidder langt fra hinanden. Nogen som helst lighed
i type med siameseren, især en lang, lige næse, betragtes som uønsket og
ukorrekt.
Pelsen skal være lang, tyk og blød i kvaliteten med en
fyldig krave. Den brunmaskede s kropsfarve skal være creme med brune
aftegninger som hos den brunmaskede siameser. De store, runde øjne skal være
lysende blå. Næsespejlet og trædepuderne hos alle colourpoints skal svare til
maskefarven.
Points for samtlige
colourpoints
Points | |
Pels | 15 |
Kropsfarve og aftegninger | 10 |
Hoved | 25 |
Øjenform | 10 |
Øjenfarve | 10 |
Krop | 10 |
Hale | 10 |
Kondition | 10 |
I alt | 100 |
Blåmasket colourpoint
Denne race, som først blev anerkendt i 1955 på samme tid som
brun colourpoint, ligner denne i alle henseender, med undtagelse af farven, som
skal være ishvid på kroppen med blå aftegninger som hos den blåmaskede
siameser. Hos både brun og blå colourpoint kan kroppens farve blive lidt
mørkere efter den anden fældning som voksen.
Brunmasket
colourpoint
Tilfældige parringer har fra tid til anden frembragt
siameserkatte med hår, der var længere end normalt, og ved kontrolleret avl i
Sverige i 1920'rne, i Amerika i begyndelsen af 1930'rne og i England lige inden
anden verdenskrig, forsøgte man at skabe en variant, der kombinerede
persertypen med siameserens farver. Det lykkedes imidlertid ikke avlerne at
fastslå en ny varietet. De fleste af de katte, som fremavledes, var langhårede
siamesere og først i slutningen af 1940'rne blev der gjort virkelige fremskridt
ved at overføre siameser-aftegninger til en perser-type. Parring af
langhårskatte= med siamesere resulterer i killinger, som ikke ligner nogen af
forældrene: de er korthårede og ensfarvede, men selvom disse træk bliver de
genetisk dominerende, besidder de gener for langhårede pelse og
siameser-tegninger, som dukker op sammen i et tilfælde ud af 16 i de påfølgende
parringer. For at opnå en perser-type er det nødvendigt at krydse med andre
persere.
Omkring 1955 var varianten endelig tilstrækkeligt
veletableret i England til, at GCCF kunne anerkende den brunmaskede og
blåmaskede varietet under navnet colourpoint (brugen af sorte og blå
langhårskatte til fremstilling af denne type var grunden til, at disse farver
blev anerkendt først).
Først i 1957 blev de anerkendt i Amerika, men under navnet
himalayakat.
Chokolademasket colourpoint
Den chokolademaskede er identisk med de andre colourpoints
med undtagelse af, at aftegningerne skal have den samme varme chokoladefarve
som hos den chokolademaskede siameser, og kroppens elfenbensfarve og en
eventuel schattering skal harmonere med masken. Til frembringelse af denne
farve er der blevet brugt udkrydsninger med både chokolademasket siameser og
havana.
Lillamasket
colourpoint
Lilla var den næste colourpoint-farve, der blev fremavlet
ved kombination af generne for chokolade med gener for blåt. Kroppens pels skal
have en magnoliafarve med den lilla schattering, som harmonerer med masken som
ved de andre farvevariationer. Hos både lilla- og chokolade-colourpoints holder
den lyse kropsfarve som regel i hele kattens liv, og dens pels viser ikke tegn
til at blive mørkere med alderen, som det er karakteristisk for de andre
farver.
Rødmasket colourpoint
Den røde colourpoint skal være identisk med de andre
farvevariationer med undtagelse af, at kroppen skal være off-white og maske og
aftegninger have en godt afgrænset rød farve. Creme colourpoint (fortyndet form
af rødt) er nu blevet fremavlet, men den har endnu ikke fået en standard.
Skildpaddemasket
colourpoint
Kropsfarven hos skildpadde-colourpoint skal være creme. I
andre henseender er den farvemæssigt identisk med den skildpaddemaskede
siameser og en eventuel kropsschattering skal harmonere med masken.
Tabbymasket
colourpoint
Denne variant er blevet provisorisk godkendt på FlFE's
generalforsamling i 1977. Standard er endnu ikke udarbejdet.
Creme perser
Denne variant, der først blev døbt »rødgul«, »rosa- eller
»kastanje« , alt efter den opnåede farve, synes i dag at være stabil. Pelsen,
som tidligere var af en rødlig, lidt bleg farve, har nu fået en smuk
cremefarve. Den bliver ensfarvet temmelig sent. De fleste killinger bevarer,
alt imens de har en smuk farve, nogle skygger i cirka fire måneder. Efterhånden
som de bliver ældre, blegner farven lidt og bliver mere ensartet.
Standarden kræver, at cremefarven er meget ren, uden skygger
eller pletter. Den lange, tætte pels dækker over en tætbygget krop på korte og
kraftige ben. Hovedet er rundt og massivt, ørerne små, velplacerede, næsen er
kort og forholdsvis bred, kinderne er meget fyldige. øjnene, der er meget åbne,
er kobberfarvede. Halen er kort og busket.
Points | |
Farve, lys til middel | 30 |
Pels og kondition | 20 |
Krop | 15 |
Hoved | 20 |
Øjne | 15 |
I alt | 100 |
Hvid perser med
orange øjne
Det var i forsøg på rigtigt at fæstne den »hvide- type, at
man fandt frem til varieteten hvid med orange øjne, der er meget smuk og meget
efterspurgt. Æren for denne variant tilkommer for en stor del franske
opdrættere.
Standarden er den samme som for den hvide med blå øjne, men
øjnene skal være enten orange eller kobberfarvede; og pointskalaen er den
samme.
Hvid perser med blå
øjne
Alle de mange, der holder af denne kat, er rede til at hylde
dens pels, renhed og dens bliks dybde. Desværre er den næsten altid døv.
Desuden har dens krop tilbøjelighed til at være for langstrakt. For at bøde på
disse to ufuldkommenheder har man skabt den hvide med orangefarvede øjne.
Denne er meget værdsat, og den hvide med blå øjne er
efterhånden sjælden.
Det kræves, at farven er meget ren, uden aftegning eller
skygge. Killingerne kan have nogle pletter på hovedet, men de forsvinder med
alderen. Pelsen er langhåret, silkeagtig, luftig og ikke ulden at føle på.
Krave og hale er meget fyldige. Kroppen er massiv og tætbygget, benene korte.
Hovedet har de samme karakteristiske træk som den sorte persers. De store
dybblå øjne må ikke være fremstående.
Points | |
Farve | 25 |
Pels | 20 |
Hoved | 20 |
Krop | 20 |
Øjne | 15 |
I alt | 100 |
Hvid perser med
forskellig øjenfarve (odd eyed)
Denne variant, hvis ene øje er blåt og det andet orange
eller kobberfarvet, accepteres af FIFE.
Standarden er som for de andre hvide (undtagen for øjnenes
vedkommende), og pointskalaen er den samme.
Kamé-katte - shell
cameo
Katte med rosa pels er fra tid til anden dukket op ved
ukontrollerede parringer, men i dag skyldes kame-kattenes tilstedeværelse på de
amerikanske udstillinger en omhyggelig planlagt avl i 1950'erne, og de blev
først anerkendt i De forenede Stater i 1960. De er nu godkendt i FIFE-området.
Denne røde kat med sølvagtig underpels er blevet frembragt gennem krydsninger
mellem chinchillaer og røde persere. En af årsagerne til deres langsomme
udvikling i England er manglen på gode røde persere, og der er der blevet brugt
cremefarvede (da creme er fort yndet rødt), men katte med cremefarvede spidser
accepteres ikke i Amerika.
Typen som helhed er den samme som andre langhårskatte, men
gode farver er af større betydning for avlerne. Shell Cameo'en, som er den
blegeste af kamékattene, skal ifølge standarden have en elfenbenshvid
underpels. Hvert hår i kappen, der strækker sig over ryg, flanker, hoved, ører
og hale skal være let ticked med rødt eller creme. Ansigt og ben kan have lette
schatteringer, men hage, øreduske, mave og bryst samt halens underside må slet
ikke have nogen ticking, og der må ikke være nogen antydning af striber.
Næsespejl, trædepuder og øjenrande skal være rosa-farvede. Øjnene skal have en
dyb kobberfarve. En af vanskelighederne ved at bruge chinchillaer til udvikling
af denne variant er den grønne øjenfarves vedholdenhed. Af denne grund har man
brugt smoke-katte i stedet for, men de giver ikke en så glansfuld pels som
chinchillaen.
Shaded Cameo er en mørkere udgave af Shell Cameo'en med den
samme hvide underpels og hage, øreduske, mave, bryst og halens underside, mens
kappen skal være jævnt ticked med rødt eller creme. Næsespejl og øjenrande skal
være rosa-farvede og øjnene dyb kobber.
Points | |
Farve | 40 |
Pels | 10 |
Hoved | 20 |
Øjne | 10 |
Krop og kondition | 20 |
I alt | 100 |
Rødtabby-perser
Endnu en variant, der er vanskelig at opdrætte og meget
efterspurgt, for rødtabby-perseren anses med rette for at være en af de
smukkeste persere.
Den røde grundfarve har mørkere aftegninger, som går helt
over i mahogni. Standarden foreskriver, at disse aftegninger skal være meget
klare og godt afgrænsede og fortsætte over brystet, benene og halen. Den lange,
tætte silkeagtige pels beklæder fyldigt en kort hale, hvis spids ikke må være
hvid. Kroppen og hovedet som for øvrige persere. De store og runde øjne skal
have en dyb kobberfarve.
Points | |
| 50 |
| 15 |
| 20 |
| 15 |
I alt | 100 |
Rød perser
Denne variant, som englænderne kalder »Red Self«, er endnu
ret sjælden. Ikke desto mindre er den meget smuk. Den perfekte type kendes på
sin meget varme farve og tætte pels.
Farven skal være meget dybrød, uden spor af striber eller
nogen som helst skygge. Den lange silkeagtige pels er tæt, men blød. Halen er
kort og tæt. Hovedet adskiller sig ikke fra den typiske persers. Øjnene er af
en dyb kobberfarve. Den solide og ret massive krop bæres af kraftige ben. De
velplacerede ører skal have kraftige øreduske.
Points | |
Pels | 50 |
Krop | 15 |
Hoved | 20 |
Øjne | 15 |
I alt | 100 |
Røgfarvet perser
(smoke-perser)
Man klassificerer som regel den røgfarvede perser blandt de
ensfarvede katte. I virkeligheden har dens pels to farver oven på hinanden.
Hvert hårs rod er hvid, mens spidsen er sort eller blå. Kraven, flankerne og
øreduskene er tydeligt lysere. FIFE anerkender to klart adskilte varieteter,
smoke og blåsmoke, af hvilke den første synes at være den mest efterspurgte.
Farven er sort eller blå på flankerne, maske og ben meget
mørke, krave og øreduske sølvfarvede. Underpelsen må være så renhvid som muligt.
Pelsen er lang og meget silkeagtig med en tæt krave. Hovedet er rundt og bredt,
ørerne små og sidder langt fra hinanden, næsen er flad, og de store, runde
orange- eller kobberfarvede øjne har et tiltalende udtryk. Halen er kort og
busket. Smoke og blåsrnoke dømmes i hver sin udstillingsklasse.
Points | |
Farve | 40 |
Pels og kondition | 10 |
Hoved | 20 |
Krop | 15 |
Øjne | 10 |
Hale | 5 |
I alt | 100 |
Shaded silver-perser
Denne variant, der stadig er afholdt i Nordamerika, og som
også anerkendes andre steder, indbefattet FIFE, anerkendes ikke længere i
England, hvor den blev opgivet i 1902, fordi dommerne ikke kunne skelne mellem
den og de første chinchillaer. Det er ikke let at skelne mellem chinchilla- og
shaded silver-killinger, når de dukker op i samme kuld - nogle af de mørkeste
killinger ender som chinchillaer, skønt shaded silver er rnørkest som voksen.
Shaded silvers pels kan betegnes som tinfarvet, når den sammenlignes med
chinchillaens sølvfarve. Underpelsen skal være hvid og kappen - det navn den
amerikanske standard giver det nuancerede område, som dækker sider, ryg,
flanker, hoved, ører og hale - skal have hår med sorte spidser (kraftigere
farvet end hos chinchillaen), der gradvis går fra mørkt i kanten til hvidt på
hage, bryst, mave og under halen. Benenes farve skal svare til ansigtets.
Næsespejlet skal være teglstensrødt og trædepuderne sorte. Den synlige hud
langs øjenranden skal være sort og læber og næse skal være omgivet af sorte streger.
øjnene skal være store, runde og grønne eller blå-grønne.
Points | |
Kondition | 10 |
Farve | 20 |
Pels | 10 |
Hoved | 30 |
Type | 20 |
Øjenfarve | 10 |
I alt | 100 |
Skildpaddefarvet
perser
Sort, rød og creme udgør klart afgrænsede pletter i en varm
lysende farve, der dækker hele kroppen og hovedet. Typen er som hos andre
persere med dybt orange eller kobberfarvede øjne. Pelsen er lang og fyldig,
især på krave og hale.
Karakteristisk for denne variant er, at på nær meget sjældne
undtagelser, består den kun af hunner. De få hanner, der tilfældigt fødes, har
et sart helbred og er altid sterile på grund af det unormale antal
kønskromosomer.
Points | |
Pels | 50 |
Krop | 15 |
Hoved | 20 |
Øjne | 15 |
I alt | 100 |
Skildpaddefarvet
m/hvidt (trefarvet).
Det hvide skal være klart adskilt fra de tre andre nuancer.
Der tolereres en lille hvid plet under hagen, men en hvid plet på ryggen regnes
i reglen som fejl. Den meget fyldige pels omfatter en smuk krave og en busket
hale. Kroppen og hovedet viser de sædvanlige karakteristiske træk, typiske for
perseren, med dybt orange eller kobberfarvede øjne.
Denne ret sjældne variant er tre-farvet, selvom den faktisk
har fire farvenuancer: sort, rød, creme og hvid, som, hvis eksemplaret skal
godkendes, må være godt fordelt. Da varianten udelukkende består af hunner,
bruges hankatte af forskellig farve til avlen.
Points | |
Pels | 50 |
Krop | 15 |
Hoved | 20 |
Øjne | 15 |
I alt | 100 |
Sort perser.
Farven skal være ensartet, kulsort helt til hårrødderne,
uden den mindste anelse af andre farver eller nogen som helst aftegninger.
Pelsen skal være lang og silkeagtig med en fyldig krave. Det runde og brede
hoved karakteriseres ved en lille næse, korte ører der sidder meget langt fra
hinanden og godt dækket med hår, fyldige kinder og en bred snude.
Underbid er en fejl. De orange- eller kobberfarvede meget
lysende øjne bør ikke vise den mindste anelse af grønt. Kroppen er massiv uden
at være tung, og halen kort og busket.
I denne nattens fyrstes kulsorte ansigt gløder et stærkt
lysende orangefarvet blik. Desværre er perfekte eksemplarer sjældne. Pelsen har
ofte spor af misfarvning, der giver den et rødligt udseende. Den gamle overtro,
der i de sorte katte ser djævelens sendebud, forklarer måske, hvorfor de er
forholdsvis lidt efterspurgt af katteelskere.
Til gengæld sætter opdrætterne stor pris på dem, da de er
glimrende avlsdyr.
Points | |
Farve | 25 |
Pels | 20 |
Krop | 20 |
Hoved | 20 |
Øjne | 15 |
I alt | 100 |
Sølvtabby-perser.
Tabbypersere har de samme sorte aftegninger som de
europæiske korthårtabbyer, men længden af deres pels gør aftegningerne mindre
klare. Opdrættet er vanskeligt, da deres nuancer er meget svære at bevare.
Sølvtabby-perseren har ofte en chinchillaperser blandt sine forfædre.
Grundfarven er meget ren sølv og aftegningerne dybsorte uden
antydning af brunt. Hovedet er stort og rundt, ørerne der sidder langt fra
hinanden, er små med duske. Næsen er kort som hos alle persere. øjnene er
grønne eller nøddebrune, Den silkeagtige, lange og tætte pels dækker en tæt,
massiv krop med kraftige ben. Halen er kort og busket. N.B. Grønne øjne
foretrækkes.
Points | |
Farve | 40 |
Hoved | 20 |
Kropsform | 10 |
Øjne | 10 |
Pels og kondition | 15 |
Hale | 5 |
I alt | 100 |
Tofarvet perser
Som navnet siger, skal denne type perser have to klart
adskilte og regelmæssigt fordelte farver, hvoraf den ene er hvid og den anden
enten sort, blå, rød eller creme. Enhver antydning af stribning betragtes som
fejl.
Øjnene er orange eller ravfarvede. Pelsen silkeagtig og
smidig og særlig langhåret på krave og hale. Kroppen er af den klassiske type.
Hovedet karakteriseres af et bredt og kort snudeparti.
Points | |
Farve | 20 |
Aftegninger | 25 |
Øjne | 5 |
| |
I alt | 50 |
Hvid perser med blå øjne.
Sort perser.
Sølvtabby perser
To-farvet perser
Creme perser
Brunmasket colourpoint
Rødtabby perser
Hvid perser med orange øjne.
Blåmaskede colourpoints. Mange tidligere colourpoints lå tæt
op ad siamesertypen - de ligner nemlig siamesere.
Blåmasket colourpoint.
Bruntabby-perser
Blåcreme perser
Brunmasket colourpoint
Skildpaddefarvet perser m/hvidt
Sølvtabby perser
Skildpaddefarvet perser m/hvidt (trejarvet)