Ordet »pote« er den benævnelse, som i almindelighed bruges
om en kats ben.
Forbenet begynder ved skulderen, hvis anatomiske grundflade
er skulderbladet. Dets første del (humerus), kaldet arm, afgrænset forneden af
albuen ved det fremspringende punkt (albuehoved) efterfølges af underarmen
(spoleben-albueben), hvis ledforbindelse med håndroden (håndleddet hos
mennesket) kaldes knæ. Efter håndroden kommer tæerne, der hviler på jorden med
fem trædepuder eller knuder, forsynet med følelegemer og med svedkirtler.
Forbenets store bevægelighed gør det muligt for dyret at gribe, fastholde og
manipulere genstande eller byttedyr.
Bagbenets opbygning omfatter et lår (femur) med ledforbindelse
ved knæhasen (der svarer til vort knæ) med læggen (skinneben og lægben).
Haseleddet svarer til menneskets ankel. Mellemfoden og tæerne, hvoraf der
findes fire, afslutter benet på Samme måde som på forbenet.
Selvom bagpoterne ikke har en så omfattende bevægelsesevne
som forpoterne, er de dog tilstrækkelig smidige til, at katten med sin fod kan
nå et hvilket som helst område af hovedet.
Se anatomi, kløerne.