I kattekredse går der mange historier om de forskellige
racers oprindelse, og charmerende fabler forklarer deres individuelle
karakteristiske træk, men selv de beretninger, som synes at være direkte
historiske, har ingen beviser til støtte for sig. Det er ofte blevet fortalt,
at den første siameserkat, der dukkede op i England (nogle versioner siger, at
det var et par) blev medbragt fra Siam i 1884 af den britiske generalkonsul i Bangkok,
Owen Gould. Man mente, at han havde fået den af kongen af Siam.
Enten denne eller en anden importeret kat blev udstillet af
hans søster i Krystalpaladset det følgende år. I de næste par år dukkede flere
af typen op, og de første standarder blev offentliggjort i »Our Cats« i 1892.
Nogle forfattere har lige så lidt tiltro til, at siameseren oprindelig skulle
komme fra Thaihoffet som til abyssinierens eller russian blues geografiske
oprindelse, idet de påpeger, at siamesertyperne er forekommet i andre lande, og
at de, eller katte, som ligner dem bemærkelsesværdigt, dukkede op i den
vestlige verdens kunst adskillige århundreder tidligere.
Den tyske naturalist og forsker, Peter Pallas, har beskrevet
og udgivet et billede af en kat, han så, da han udforskede landeområderne
omkring det Kaspiske Hav i 1794; den havde en lys kastanjebrun krop og sorte
aftegninger, der meget lignede en siamesers maske. Den var født af en sort kat
og kan have været en af de mange mutationer, der forekommer fra tid til anden.
Imidlertid findes der et billede af den brunmaskede eller vichien mas, som den kaldes, i en samling billeder og vers, der
formodentlig er fremstillet for 400 år siden i Siams Ayudha-periode.
Hvad enten siameserens udvikling skyldes Siams konger eller
ikke, accepteres det som regel, at den stammer fra østen. Der har været fremsat
formodning om, at siameseren til dels er en albino-variation af burmeseren, og
en ekspert fra victoriatiden har erklæret, at den »stammede fra en krydsning
mellem den hellige kat fra Birma og de annamesiske katte, som blev indført i
det religiøst lukkede og bevogtede burmesiske og cambodianske rige Khmer ... «.
Måske er der en dag en eller anden, som fremkommer med et bevis, som kan
befæste vor tro på enten den ene eller den anden teori - i mellemtiden må ejere
af siamesere tro, hvad de har lyst til.
De første siameserkatte, som blev fremavlet i England, så
helt anderledes ud end den race, der kendes nu til dags.
De var meget kraftigere bygget og havde forholdsvis runde
hoveder, og adskilte sig ikke særligt fra. europæisk korthår Men i 1902, da den
første standard blev fastlagt, betegnedes de allerede som »i enhver henseende
det modsatte af idealet af den korthårede kat«, og de blev beundret for deres
»slanke« udseende. Men de skelede ofte og havde knæk på halen - begge dele fejl
efter nutidens opfattelse. Disse karakteristiske træk førte til interessante
historier om deres oprindelse: knækket var fremkommet fordi en orientalsk
prinsesses katte bar hendes ringe på deres haler, mens hun badede, og bøjede
spidserne for at fastholde dem, eller de havde krøllet deres haler omkring en
tempel-kalk, som de skulle bevogte, og havde fået deres skelende øje af at
passe så omhyggeligt på.
Nutidens siameser forventes at have et kileformet hoved"
med en jævn kontur både i profil og set forfra. Kinderne må ikke være
sammenknebne og der må heller ikke være nogen afrundinger, selv om vinklen kan
forandres oven over næsen. Katte med det »gammeldags- mere afrundede hoved vil
kun have ringe chance på udstillings podiet, men kan derfor alligevel være
meget smukke katte.
Det er ikke alene deres elegante udseende, som gør
siameserne til de mest populære af korthårs-racerne. De har en karakter og et
temperament, der adskiller dem fra andre katte. Da de som regel er meget
intelligente, er de lettere at få til at gå i sele, og de kan være meget
dygtige til at lære kunster og finde på lege. Men de kan også være dygtige som
tyve og snedige til at få deres vilje. De knytter sig meget til deres ejere og
holder af at være med i alt, hvad der sker; de kræver hele tiden opmærksomhed
og udviser stærk jalousi, hvis opmærksomheden vendes fra dem. De kan være
yderst snaksalige og undertiden højrøstet ihærdige. Nogle siamesere har en
skærende stemme, der kan virke irriterende, og når hunnerne er i løbetid har de
en høj gennemtrængende mjaven, som kan høres på lang afstand og forveksles med
et spædbarns gråd.
I begyndelsen, da siameseren blev indført, blev den anset
for at være en sart kat, modtagelig for sygdom, men en siameser-killing, der
kommer fra en sund bestand, er lige så modstandsdygtig som enhver anden kat;
den udvikler sig som regel hurtigere end andre racer og udviser en sikker og
dristig personlighed allerede når den er seks måneder gammel; at en killing er
i løbetid, når den er fire måneder gammel, er ikke noget ukendt; nogle hanner
er i stand til at forplante sig, når de ikke er ret meget ældre, selvom de
afgjort ikke er fuldt udvoksede. Siamesere synes at være en særlig brunstig
race, men de bør ikke parres i en så tidlig alder. De får som regel ret store
kuld" på fire, fem eller flere killinger.
Siameseren er den mest populære af korthårsracerne . De
adskiller sig i karakter og temperament fra andre katte og regnes for yderst
intelligente. De findes i flere varianter.
Standard
Blåmasket siameser
Som den brunmaskede undtagen:
Aftegninger: Blå. Maske, ører, ben, fødder og hale skal have
samme farve. Ørerne må ikke være mørkere end de øvrige punkter.
Kropsfarve: Ishvid, der på ryggen går over i blåt (i den
samme kolde farveskala som på aftegningerne, dog i en lysere nuance).
Øjenfarve: Klar, lysende, levende blå.
Brunmasket siameser
Krop og hale: Krop af middel størrelse, lang, slank og
smidig.
Lange, forholdsvis spinkle ben. Bagbenene noget højere end
forbenene. Små ovale fødder.
Halen lang, lige og tilspidset.
Halsen lang og smal. Hoved og ører: Hovedet skal være langt
og velproportioneret.
Det skal i fuldkommen lige linie løbe ud i en fin snude. Øjnene
skal sidde langt fra hinanden. Ørerne skal være store og opretstående, brede
ved basis og skal sidde langt fra hinanden. Kraftig hage og lang næse.
Øjne: Klar, strålende dyb blå farve. De skal være
orientalske i formen og skråne ned mod næsen. Ingen tendens til skelen.
Opmærksomt, intelligent udtryk.
Kropsfarven: Creme, der går over i en varm lysebrun farve på
ryggen. Ungdyr er lysere i farven. Aftegninger: Maske, ører, ben, fødder og
hale skal have en dyb, jævn sort-brun farve. Den ubrudte ansigtsmaske skal ved
striber være forbundet med ørerne (undtagen hos ungdyr).
Pels: Meget kort af en fin kvalitet. Den skal være skinnende
og ligge tæt til kroppen.
Bemærkninger: Hvide tæer er diskvalificerende. Grønt skær i
øjnene er en fejl.
Points | |
Hoved | 15 |
Ører | 5 |
Øjne, form | 5 |
Krop | 15 |
Ben og fødder | 5 |
Hale | 5 |
Øjenfarve | 15 |
Aftegninger | 10 |
Kropsfarve | 10 |
Pelskvalitet | 10 |
Kondition | 5 |
I alt | 100 |
Siameser en face og i profil.
Brunmasket siameser.
Blåmaskede siamesere
Standard.
Chokolademasket
siameser
Som den brunmaskede undtagen:
Aftegninger: Flødechokoladefarvet. Maske, ører, ben, fødder
og hale skal have samme farve. Ørerne må ikke være mørkere.
Kropsfarve: Elfenbensfarvet. De svage skygger skal, hvis de
overhovedet er til stede, harmonere med aftegningernes farve.
Øjenfarven: Klar, lysende, levende blå.
Lillamasket siameser
Som den brunmaskede undtagen:
Aftegninger: Lysegrå med et rosa skær.
Næsespejl og trædepuder blegt lilla.
Kropsfarve: Brækket hvid. De svage skygger skal, hvis de
overhovedet er til stede, harmonere med aftegningernes farve.
Øjenfarve: Klar, levende lys blå (ikke bleg).
Skildpaddetabbymasket
siameser
Som den tabbymaskede siameser undtagen:
Ører: Plettede.
Næsespejl og trædepuder: Plettede.
Hale: Som beskrevet hos tabbymasket men pletter er tilladt.
Aftegninger: Med røde og/eller creme pletter over
tabbytegningen. Pletternes fordeling er af mindre betydning.
Bemærk: Denne kat ligner mere en tabbymasket end en
skildpaddemasket siameser.
Points | |
Type og form som den brunmaskede | 50 |
Ringet hale | 10 |
Øjenfarve | 10 |
Kropsfarve | 15 |
Aftegninger og »tommelfingeraftryk« | 10 |
Pelskvalitet og kondition | 5 |
I alt | 100 |
Standard.
Tabbymasket siameser
Som den brunmaskede undtagen:
Aftegninger: Ensartet farve på aftegningerne er væsentlig.
Derimod er forskellige farver tilladt som fx:
Brun, blå, chokolade, lilla, rød og creme.
Kropsfarve: Lys pels, så fri for skygger som muligt, også i
baghovedet og på nakken. Farverne skal være i overensstemmelse med de
tilsvarende ikke-tabby-siamvarianter.
Ører: Ensfarvede uden striber. »Tommelfingeraftrykkene« så
klare som muligt.
Næsespejl: Farven skal være i overensstemmelse med den
tilsvarende ikke-tabby siamvariant.
Maske: Klart afgrænsede striber, især omkring øjne og næsen.
Tydelige striber på kinderne. Mørkplettede knurhårspuder.
Øjne: Strålende klare, blå. Øjenlågene skal have en mørk
kant, eller i en farve, der harmonerer med stribernes farve.
Ben: Klart aftegnede brudte ringe af forskellig intensitet.
Ensfarvede aftegninger på bagbenenes undersider.
Hale: Klart aftegnede ringe af forskellig intensitet, som
ender i en mørk halespids.
Points | |
Hoved | 15 |
Ører | 5 |
Øjne | 5 |
Krop | 15 |
Ben og fødder | 10 |
Ringet hale | 10 |
Øjenfarve | 10 |
Kropsfarve | 10 |
Tegninger | 10 |
Pelskvalitet | 5 |
Kondition | 5 |
I alt | 100 |
Rødmasket siameser.
Blandt de meget sjældne varianter skal nævnes rød/creme og
skildpaddemaskede siamesere, hvis standard bortset fra aftegningernes farve er
identisk med de øvrige siameseres.
Crememasket siameser.
Tabbymasket siameser.