Synet

Placeringen af kattens øjne langt fremme på hovedet gør, at begge øjne har samme synsfelt.

Hos de fleste pattedyr spiller lugtesansen den vigtigste rolle ved al genkendelse, men katten er som mennesket og aberne først og fremmest afhængig af det øjnene opfatter. Alle katte s øjne er store i forhold til kraniets størrelse, og deres syn er meget skarpt. øjnene sidder langt fremme, således at begge øjne dækker det samme synsfelt og giver et stereoskopisk syn (til forskel fra dyr med øjnene på siden af hovedet, der registrerer to forskellige billeder).

Dette hjælper kattene til at bedømme afstande bemærkelsesværdigt godt, og det er yderst sjældent, at de fejlvurderer et spring. Hvert øje kan spænde over en vinkel på omtrent 2050, og sammen med halsens smidighed giver det dem mulighed for at dække et vidtstrakt område. Kattens øjne reagerer ikke så følsomt på farver som vore. Indtil for nylig mente man, at de kun så i sort-hvidt, men det skønnes nu, at de gennemsnitlig har en keglecelle (som registrerer farve) på nethinden per tyve-toogtyve stavdele (som kun registrerer lysstyrker). Katte synes også at kunne se stillestående genstande mindre godt. Hvis de ikke ser et stykke legetøj lande og det sker lydløst, har katte ofte stor vanskelighed med at finde det, og de synes at stole på lugtesansen, når de skal finde mad, som bogstavelig talt står lige for næsen af dem. I stærkt lys kan de også være dårligt stillet, men øjets iris kan lukke sig, så den bliver til en meget smal sprække og således formindsker lysmængden, der passerer gennem linsen.

I svagt lys er katte uhyre begunstigede. Iris åbner sig, indtil pupillen bliver en helt rund cirkel, som får den størst mulige lysmængde til at trænge ind i øjet; så rammer lyset et trekantet område i den øverste del af øjet, der kaldes tapetum lucidum, hvor der bag nethindecellerne sidder nogle store flade celler; de virker som et spejl, som reflekterer det lys, der endnu ikke er blevet opsuget under passagen gennem øjet, tilbage til nethindecellerne. Når man ser en kats øjne tilsyneladende skinne i mørke, er det tapetum lucidum, som tilbagekaster det til rådighed stående lys. Dette middel til at forstærke lyset, som katten har tilfælles med andre natdyr, sætter den i stand til at se under forhold, som vi ville betragte som bælgmørke.

Katten har også et ekstra øjenlåg, kaldet blinkhinden, som lukker sig opad fra den inderste øjenkrog. Denne er ikke uigennemsigtig og tillader noget lys at trænge ind, når den er trukket hen over øjet. Den formindsker styrken i meget skarpt lys, giver nogen beskyttelse mod beskadigelse af øjet under slagsmål eller færden gennem stikkende vækster, og den hjælper til med at rense øjet. Når katten er syg kan blinkhinden ofte være delvis tillukket, men dette kan undertiden også forekomme hos helt raske katte.

Synet