Denne cremehvide tyrkiske van har en af de to farver, der
accepteres af Englands katteforeninger. Den anden er den klassiske
kastaniebrune og hvide.
Den tyrkiske vans forfædre kommer fra et barskt område i det
sydøstlige Tyrkiet omkring landets største sø, den 3675 km2 store sø Van. Måske
er det derfor, at denne race tilsyneladende elsker vand - den kaldes sommetider
for den tyrkiske svømmekat. Det er ikke sandt, at alle katte hader vand. Disse
katte opsøger det faktisk og svømmer i det som adspredelse. Tyrkiets tamkatte
er oftest hvide med kastaniebrune pletter. Selv i dag i Istanbul støder man på
mange gadekatte med disse farver.
"Tommelfinger"-pletter på hovedet af denne kastaniebrune
og hvide van er helt efter bogen og går ikke ned under øjenlinjen.
Under et besøg til søen Van i 1950'erne købte to engelske
kvinder en firskåren hvid hunkat med glimt af farveblisser på hovedet og en
helt kastaniebrun hale. Deres hotel- direktør i Istanbul fortalte dem om en
anden kat - en hankat med meget lignende pletter. De tog begge katte med hjem
til England og opdrættede efter fire år ensartet mønstrede killinger. De to
kvinder vendte tilbage til Tyrkiet og hjemførte endnu en hankat og en hunkat
for at tilføje lidt til arvemassen. Racen blev først i 1969 anerkendt som
tyrkisk kat - et navn, der senere blev ændret til tyrkisk van.
Trods sin fine pels og hvide farvetegning har man ikke
fundet nogen forbindelse til den tyrkiske angora. Den tyrkiske van er den mest
muskuløse af de to racer og har en lang, robust krop. Benene er mellemlange og
har pæne tottede runde poter. Halen er fyldig og perfekt proportioneret i
forhold til kroppen. Den er farvet og ofte med svage ringaftegninger. Katten
har en lang lige næse og fremtrædende behårede ører.
Den perfekte pels er kridhvid uden antydning af gult. Halen
er farvet og hovedet har to pletter, dog ikke under øjeniveau eller ørets rod
bagtil. Der er en hvid blis på panden og sommetider et ikke-ønskværdigt
tommelfingermærke af farve på kroppen. Rød, creme, sort, blå, tortie og
blåcreme er anerkendt.
Den tyrkiske van har nået højden af udmærkelse, deriblandt
titlen som Supreme Exhibit på Englands "Supreme Cat Show".
En klassisk farvet kastaniebrun (rød) og hvid tyrkisk van -
dette eksemplar har vundet Englands Supreme Cat Show to år i træk.
KENDETEGN
Pels: lang, blød, silkeagtig; ingen uldagtig underpels
Øjne: store,
ovale, udtryksfulde; lys- til mellemravgule, blå eller odd-eyed
Andre træk: holder af at svømme; ikke særlig frugtbar (kuld
på omkring fire killinger)
Soignering: forholdsvis let; daglig børstning og frisering
Temperament: kærlig, intelligent; livlig, kan være nervøs