Et godt og sundt katteliv kræver en række sygdomsbeskyttende
vaccinationer.
Vacciner fremstilles af levende organismer (bakterier eller
vira) og benyttes herefter til immunisering af mennesker og dyr mod de
pågældende sygdomsfremkaldere. Der er to principielle typer vaccine: levende
vaccine, som består af svækkede mikroorganismer og inaktiverede dele af disse.
Denne form for vaccine er i stand til at formere sig i værtsorganismen og er
sædvanligvis derfor væsentlig stærkere og mere effektiv end dræbt vaccine.
En anden fordel er, at denne form for vaccine ofte kan gives
på en måde, der ligner naturlig smitte og derfor også kan give en særlig stærk
lokal immunitet det sted, hvor smitstoffet normalt trænger ind (fx levende
poliovaccine på sukker).
Ulempen ved den levende vaccine er selvfølgelig, at den jo
giver en slags sygdom selvom den er afsvækket, og i yderst sjældne tilfælde kan
denne sygdom få samme karakter, som den man vaccinerer imod.
Den anden type vaccine er den dræbte (inaktiverede) vaccine,
som består af ødelagte bestanddele af enten bakterier eller vira. Disse
bestanddele bliver af den vaccinerede organisme opfattet som artsfremmede og
organismens immunapparat går herefter i gang med at uskadeliggøre disse
partikler.
Denne form for vaccination giver selvfølgelig ikke
sygdomstegn svarende til den sygdom man vaccinerer imod, men er til gengæld
heller ikke nær så effektiv og må derfor gentages oftere, hvis samme
immuniseringsgrad ønskes. Vaccination af denne type kan godt give lette gener i
nogle få dage efter, at den er foretaget. Vaccinerne virker i princippet alle
på den måde, at organismens immunapparat bringes i aktivitet til
uskadeliggørelse af den fremmede substans.
Ved denne proces aktiveres lymfesystemets celler, og nogle
af disse kan ligefrem »huske« hvilke artsfremmede partikler, der har været til
stede tidligere. Når organismen derfor bliver udsat for smitte endnu en gang,
vil disse »huskeceller« hurtigt kunne tages i anvendelse, og det er på denne
måde, at sygdom kan undgås. Dette princip er også årsag til den forøgede
effekt, som revaccination giver. For hver vaccination øges mængden af
»huskeceller« og muligheden for at bekæmpe indtrængende mikroorganismer øges
procentuelt til op imod 100%. Immunapparatet er dog så fint indrettet og
afstemt, at der er helt naturligt er grænser for denne revaccinationseffekt.
Det er kun muligt at fastlægge den bedste måde at gennemføre en vaccination på
gennem forsøg.
Der hersker en del »overtro« om vaccination. Man hører fx ofte,
at folk mener at for mange revaccinationer kan gøre katten syg, hvilket
selvfølgelig ikke er tilfældet - men spild af penge er det naturligvis. Mange
tror også, at en enkelt vaccination rækker hele livet, hvilket selvfølgelig
heller ikke er tilfældet. Enkelte vacciner holder godt nok meget længe, men for
alle vacciner gælder det, at effektiviteten aftager med tiden, således at
risikoen for smitte øges indtil det punkt nås, hvor sygdommen kan få samme
alvor, som hvis vaccination aldrig var sket. Man bør derfor altid revaccinere
sin kat med de af producenten anbefalede intervaller.
I det følgende findes en beskrivelse af de vacciner, der har
interesse for katteejeren.
Rabiesvaccine
CONVAC-ERA Vaccinen består af levende afsvækket rabiesvirus
(ERA-stammen). Katte kan vaccineres fra 2 måneders alderen og opefter og forsøg
har vist, at vaccinationen er effektiv i 28 måneder.
Kattesygevacciner
FELIDOVAC Vaccinen består af dræbt virusholdigt
organmateriale. Killinger under 8 uger bør ikke vaccineres, mellem 8 og 16 uger
vaccineres to gange med 15 dages mellemrum. Katte over 16 uger vaccineres en
gang. Dyrene bør holdes isoleret 14 dage efter første vaccination.
Revaccination hvert år anbefales.
FIOVAX Vaccinen består af levende afsvækket
panleucopenivirus. Vaccinen giver et hurtigt og kraftigt antistofsvar allerede
efter 3 døgns forløb og den erhvervede immunitet yder tilstrækkelig dækning i
ca. 2 år, når katte over 12 uger vaccineres en gang, hvorimod katte under 12
uger bør vaccineres to gange med ca. 4 ugers mellemrum. Gravide katte og
killinger under 7 uger bør ikke vaccineres.
Kombinerede
kattesyge- og »katteinfluenza«- vacciner
PITMAN-MOORE's triplevaccine indeholder dræbt panleucopeni-virusholdigt
materiale kombineret med levende afsvækket virusmateriale fra Feline picorna
virus og Feline rhinitracheitis virus. Katte kan vaccineres fra 8 ugers alderen
med to doser med 3-4 ugers mellemrum. Revaccination anbefales årligt, eventuelt
oftere, hvis kattene lever en afsondret tilværelse, hvor de aldrig kommer i
berøring med de naturligt forekommende smitstoffer. Gravide katte og katte
under 8 uger bør normalt ikke vaccineres.
Se »katteinfluenza«, kattesyge, rabies.