Denne pony er den sidste ægte vildhest. Man mener, at den mongolske
vildhest er den ene af de fire grund racer, som alle heste nedstammer fra. I
1881 blev den genopdaget på den vestlige grænse til Gobi-ørkenen af Oberst
Nikolai Przewalski - derfor kaldes racen også for przewalski. Racen har næsten ikke
ændret sig siden istiden, hvilket skyldes dens isolerede levested og hingstenes
vilde temperament. Den er stadig truet af udryddelse, selvom den nu findes i
mange zoologiske haver, og den russiske og den kinesiske regering arbejder på
at bevare den.
TYPE: Pony
OPRINDELSE: Mongoliet.
FARVER: Dun, som regel med melet mule, ål og zebrastriber på
benene.
HØJDE: 122-142 cm.
FYSIK: Ponytype: stort hoved, stejl skulder, bred, kort krop
med kort bagparti, stærke ben med korte forpiber, kort, opretstående man.
KARAKTERISTISKE TRÆK: Hårdfør og nøjsom med stor
udholdenhed, hurtig på korte distancer. TEMPERAMENT: Sky og aggressiv, modig.
BRUG: Lever vildt undtagen de eksemplarer, der lever i
zoologiske haver.
FORFÆDRE: Udenlandske racer, Asiatisk vildhest.