Orden: Spurvefugle - Passeriformes
Veludviklede sangorganer. I rugetiden meddeler hannen med sin sang, at den har besat et bestemt revir. Bygger gode reder. Ungerne klækkes blinde og nøgne, blot med let dunbeklædning, og er fuldkommen afhængige af forældrene.
Familie: Kragefugle - Corvidae. De største spurvefugle, med stort, i spidsen let krummet næb. Altædende. Mange arter lever selskabeligt i kolonier.
Familie: Stære - Sturnidae. Mindre fugle med kraftigt, lige næb og tilspidsede vinger.
Familie: Piroler - Oriolidae. Mellemstore; lever i træer, hvor de bygger flettede reder i grenvinkler. Især udbredt i troperne.
Familie: Træløbere - Certhiidae. Små fugle med buet næb. Halen har hårde fjerspidser. Kraftige, seglformet krummede kløer. Klatrer på træstammer.
Familie: Spætmejser - Sittidae. Små fugle med kraftig krop og kraftigt, lige næb. Kort hale. Klatrer behændigt på træstammer, ofte med hovedet nedad.
Familie: Lærker - Alaudidae. Små brunlige fugle med spinkelt næb. Lever overvejende på jorden. Bagtåen har en påfaldende lang klo.
Familie: Vipstjærter - Motacillidae. Små, meget slanke fugle med lang hale. Løber hurtigt på jorden. Bygger rede på jorden.
Familie: Mejser - Paridae. Små fugle med kort krop og kraftigt næb. Smutter omkring mellem grenene; hænger ofte med hovedet nedad. Ruger mest i forskellige hulheder. Insektædere; æder om vinteren også frø.
Familie: Fuglekonger - Regulidae. Meget små fugle med spinkelt næb. Opholder sig overvejende i grenene af nåletræer.
Familie: Tornskader - Laniidae. Ret kraftige fugle med stærkt, i spidsen hagekrummet næb. Fanger insekter og små hvirveldyr, som spiddes på grentorne. Samler forråd.
Familie: Silkehaler - Bombycillidae. Statelige fugle med top på hovedet. Hører hjemme nordpå; ses i Mellemeuropa som vintergæster.
Familie: Jernspurve - Prunellidae. Små fugle med hårdt, ved roden bredt næb. Opholder sig i tæt krat. Den store rede bygges af mos.
Familie: Gærdesmutter - Troglodytidae. Livlige småfugle med kort, opretstående hale. Lever enkeltvis om vinteren.
Familie: Vandstære - Cinclidae. Små fugle med lige, slankt næb og meget kort hale. Lever ved vandløb, især i bjerge, hvor de jager på bunden af vandet.
Familie: Fluesnappere - Muscicapidae. Små insektædende fugle med spidst, en smule affladet næb. Lever hovedsagelig i træer. Fanger insekter i flugten. Reden i hulheder.
Familie: Sangere - Sylviidae. Små fugle med spinkelt næb. Lever i træer eller tæt krat. Æder hovedsagelig insekter. Gode sangere.
Familie: Drosselfugle - Turdidae. Større eller mindre fugle med lange løbeben. Lever af insekter, orme osv., delvis også af planteføde.
Familie: Svaler - Hirundinidae. Små fugle med langt, affladet næb og bred mund, korte ben og lang hale. Lever af insekter, der fanges i flugten. Bygger rede af ler; mange graver redehuller i sandeller ler brinker o.lign.
Orden: Spættefugle - Picifarmes. Mellemstore fugle med meget kraftigt næb. Den lange tunge kan strækkes langt ud. Benene med to fremadrettede og to bagudrettede tæer. Lever af insekter og deres larver.
Familie: Spætter - Picidae. Specialiserede til at klatre på stammer. Hamrer i træer med næbbet. Udhuler redehuller i træerne. Lever af insekter og larver.
Orden: Sejlere - Apodes. Små til meget små fugle; hertil hører også de sydamerikanske kolibrier. Glimrende flyvere.
Familie: Sejlere - Apodidae. Mindre fugle med kort, ved roden bredt næb og lange, smalle, segl formede vinger. Benene er meget svage; de bruges kun til at klamre sig fast med. Insektædende; fanger byttet i flugten.
Orden: Skrigefugle - Coraciiformes. Mindre fugle med korte gangben og ved roden sammenvoksede tæer. Ofte meget brogede.
Familie: Ellekrager - Coraciidae. Statelige fugle med i spidsen svagt nedad bøjet næb. Brogede. Bygger især rede i hulninger.
Familie: Biædere - Meropidae. Mellemstore, meget broget farvede fugle med langt, spidst, let krummet næb. Æder insekter. Bygger rede i huller, der graves i sand- eller lerbrinker.
Familie: Isfugle - Alcedinidae. Mindre fugle med påfaldende stort hoved og langt, kraftigt, sideværts sammentrykt næb. Kort krop og meget kort hale. Graver redehuller i sand- eller lerskrænter nær vand.
Familie: Hærfugle - Upupidae. Langt, tyndt, bueformet bøjet næb. Reden i huller. Bevæger sig frit både i træer og på jorden.
Orden: Natravne - Caprimulgiformes. Mellemstore fugle med et påfaldende start, bredt og fladt hoved og kort, fladt, bredt næb, ved roden af hvilket der er stive børster. Store øjne. Svage og meget korte ben. Blød, ugleagtig fjerdragt. Natfugle.
Orden: Ugler - Strigiformes. Fra store til små natfugle med stort hoved og fremadrettede øjne. Fjerdragten er blød og løs. Næbbet kroget som hos rovfuglene. Benene med bevægelige tæer og kraftige, krumme kløer. Ugler sluger deres bytte helt eller i store lunser. De har ingen kro og opgylper ufordøjelige dele som hår, fjer, knogler osv. Ungerne klækkes ikke samtidig.
Orden: Gøgefugle - Cuculiformes. Mindre eller mellemstore fugle. Næbbet er i spidsen en smule krummet og dybt spaltet. Lange vinger; lang, kile formet hale. Korte ben; de yderste tæer er bagudrettede. Skovbeboere.
Orden: Rovfugle - Falconiformes. Middelstore til store fugle med det typiske, kraftige rovfuglenæb. Overnæbbet er kroget. Næbbet har hårde skærerande. Kraftigt udviklet vokshud. Kraftige, lange, hos mange arter skarpe, dræbende kløer. Gode og oftest hurtige flyvere. De fleste er kødædende.
Familie: Falke - Falconidae. Statelige rovfugle, der er karakteriseret ved en horntand på overnæbbet. Hører til de hurtigste flyvere. Fanger oftest byttet i flugten. Lever af små hvirveldyr, men også af insekter o.lign. Reden i klipper, tårne osv.
Familie: Ørne - Aquilidae. Statelige, store fugle uden horntand på næbbet. Mange af arterne hører til de største flyvende fugle. Flere underfamilier. Mange arter tager levende bytte; andre f.eks. gribbene, lever af ådsler. Gribbene har ingen gribefod, men til gengæld meget veludviklet næb.
Familie: Fiskeøme - Pandionidae. Statelige rovfugle med langt, krummet overnæb. De yderste tæer kan drejes bagud. Kløerne er meget lange og krumme, tilpasset til fiskefangst.
Orden: Storkefugle - Ciconiiformes. Overvejende store fugle med lange ben og lang hals. Løbeben. Næbbet er oftest langt, lige og hårdt. Mange arter har dog seglformet eller i spidsen udfladet næb. Mellem tæerne er der en kort svømmehud. Udelukkende dyrisk ernæring. Ungerne fodres af de gamle.
Familie: Hejrer - Ardeidae. Mellemstore fugle med lang hals. Benene med lange tæer. Lige, spidst næb: Tager byttet ved at hugge med næbbet. Halsen holdes S-formet under flugten.
Familie: Storke - Ciconiidae. Store fugle med langt, lige og kraftigt næb. Store, brede vinger. Gode svæveflyvere. Under flugten er halsen strakt lige frem.
Orden: Årefodede - Pelecaniformes. Vandfugle med svømmefødder. Alle 4 tæer peger fremad og er forbundet af en bred svømmehud. Æder overvejende fisk. De gamle fodrer ungerne. Kraftigt næb, hos mange arter stort; kan åbnes vidt. Ofte en sæk under undernæbbet.
Familie: Skarver - Phalacrocoracidae. Slanke, statelige fugle med langt næb; overnæbbet er hageformet krummet i spidsen. Fanger fisk under vandet. Ved roden af undernæbbet en lille pose. Oftest kolonilevende.
Orden: Andefugle - Anseriformes. 362 Mellemstore til store fugle med korte svømmeben. Langt, kraftigt næb, hvis rande indvendig er forsynet med hornlameller. Overnæbbet ender i en hage. Tæt fjerdragt som isolation mod kulde og vand. Veludviklet oliekirtel. Hannerne er i parringstiden broget farvede. Hos gæs og svaner er kønnene oftest ensfarvede. I reglen udruger hunnen æggene. Ægantallet er stort. Reden udfores med dun. Mange andearter dykker. Flyver godt.
Orden: Lappedykkere - Colymbiformes. Middelstore til store vandfugle med kort, kraftig krop og slank hals. De korte svømmeben sidder langt bagtil. Vingerne er korte, men trods det flyver fuglene godt og hurtigt. Opholder sig overvejende på vandet. Dykker udmærket.
Familie: Lommer - Gaviidae. Fugle med robust krop og langt, spidst næb. Bygger deres store rede ved bredden af de nordlige have. Med undtagelse af rugetiden opholder de sig på det åbne hav. 'Regelmæssige vintergæster i Mellemeuropa.
Familie: Lappedykkere - Podicipedae. Mindre vandfugle med slank krop og langstrakt hals. Tæerne er hver for sig udstyret med en svømmehud. Bygger svømmende reder. Lever af småfisk og vandinsekter.
Orden: Duefugle - Columbiformes. Små til mellemstore fugle. Næbbet har ved roden en blød opsvulmning. Benene korte, tæerne frie. Lever mest i træerne. Forældrene fodrer til at begynde med 'ungerne med opgylpet føde.
Orden: Alkefugle - Alciformes. Mellemstore fugle med opret krop. Halen er fast og kort. Udelukkende havfugle. Flyver ret dårligt, men dykker udmærket. Yngler i kolonier på kysterne nordpå. Lægger oftest kun et enkelt æg. Lever af havfisk, krebsdyr og bløddyr.
Orden: Mågefugle - Lariformes. Små til mellemstore, ved vandet levende fugle med lange, slanke vinger. Det lange, sideværts affladede næb er ofte krummet i spidsen. Tæerne er forbundet af svømmehud. Lever i store kolonier. De gamle fodrer ungerne. Æder overvejende dyrisk føde.
Orden: Vadefugle - Charadriiformes. Små til mellemstore fugle med temmelig lange ben. Næbbet er langt og slankt, ofte krummet opad eller nedad. Gode og hurtige flyvere. Opholder sig på dyndede eller sandede steder ved havkyster, bredden af søer og floder eller på enge. Lægger i reglen fire æg. Reden i en fordybning i jordoverfladen.
Orden: Traner og vandhøns - Gruiformes. Små til meget store fugle med forholdsvis korte og afrundede vinger og kort hale. Lige næb. Ungerne fodres ikke.
Familie: Traner - Gruidae. Store fugle med lange ben, lang hals og langt, spidst, lige næb, der minder om storkens. Færdes kun på jorden. Hannerne har en høj, trompetagtig stemme. Opfører parringsdanse. Lever kun i rugetiden parvis, ellers i kolonier. Reden på jorden. Trækfugle.
Familie: Vandhøns - Rallidae. Små til mellemstore fugle, der oftest lever mellem siv og anden bredbevoksning. Kroppen er sideværts afflade t og tilpasset til et liv i tykninger. Lange tæer. De udelukkende i vandet levende arter har sømagtig svømmehud på tæerne. Flyver tungt. Forældrene fodrer til at begynde med ungerne.
Familie: Trapper - Otididae. Middelstore til store fugle. Høje ben. Fødderne har kun 3 fortæer, med flade kløer. Løber meget hurtigt og flyver forholdsvis godt. Hannerne er de største. Altædende.
Orden: Hønsefugle - Galliformes. Små til mellemstore fugle med kraftige kradsefødder. Korte stærke tæer med stumpe kløer. Opholder sig overvejende på jorden, hvor de også finder føde. De fleste hønsefugle, med undtagelse af steppe arterne, sover i træerne. Næbbet er let krummet i spidsen. Hannerne er større og brogede; kun hos enkelte arter er der ingen ydre' forskel på kønnene. Mange arter er polygame, idet hanen har flere høner. Reden oftest på jorden. Hønerne lægger mange æg og udruger dem selv. Ungerne er redeflyende og bliver hurtigt flyvefærdige.
Familie: Fasanfugle - Phasianidae. Nøgne ben og tæer. Overvejende steppe- og skovfugle. Forekommer i udkanten af krat.
Familie: Skovhøns - Tetraonidae. Mellemstore til store fugle med kort og kraftig krop. Benene er helt eller delvis fjerdækkede. Skovfugle.
.............................................................................................................