Bjerglærke - Eremophila alpestris
Lille lærke, der er let kendelig på det gule og sorte
mønster i hovedet og det sorte brystbånd. Hannen har små, sorte øreduske. Ret
almindelig træk- og vintergæst, der yngler i tundraegne og fjeldområder nordpå.
Færdes herhjemme især på strandenge og stubmarker, ofte i småflokke. Optræder
hyppigst i Nord- og Vestjylland, hvor flokke på op til et halvt hundrede kan
ses, ofte i selskab med snespurve. Søger føde på jorden, overvejende frø,
knopper og insekter, om vinteren desuden også smådyr i opskyllet tang på
stranden. Fugle fra Nordskandinavien overvintrer bl.a. i Nordsø-egnene.
herunder Danmark.
Se billedoversigt