Bynkefugl - Saxicola rubetra
Lille, tætbygget drosselfugl med lys underside, brunspættet
overside og hoved med tydelig hvid øjenstribe. Hunnen er mindre kontrastrig i
farverne end hannen. Synger som regel fra toppen af en busk eller pæl en kort,
pludrende sang med klare fløjtetoner iblandet nogle knirkende og skrattende
lyde. Ret almindelig ynglefugl og almindelig trækgæst over det meste af landet,
dog meget spredt på øerne. Foretrækker åbne, udyrkede områder med spredte buske
og høje urter. Sidder meget oprejst og spejder efter insekter og andre smådyr
på jorden. Overvintrer i tropisk Vestafrika.
Se billedoversigt