Græshoppesanger - Locustella naevia
Lille og slank, brunlig sanger med mørke striber på
oversiden. Sangen er en vedvarende, metallisk trille, der minder om
græshoppesang og kan vare i flere minutter. Den syngende fugl drejer hovedet
under sangen, hvorved lyden synes at stige og falde i styrke. Fåtallig
ynglefugl og fåtallig trækgæst. Har siden 1970 bredt sig til store dele af
landet, dog langt hyppigst i den sydlige og østlige del. Forekommer især i
tilgroede moseområder med birke- og pilekrat. Fører en skjult tilværelse og
registreres næsten udelukkende på sangen. Lever af insekter og andre smådyr.
Overvintrer i tropisk Afrika.
Se billedoversigt