Gransanger - Phylloscopus collybita
Lille, uanselig grøngul fugl, der er meget svær at skelne
fra løvsangeren, undtagen på sangen, der består af to forskellige toner, tjif-tjaf, der gentages rytmisk og lyder
som en dryppende vandhane. Almindelig ynglefugl og almindelig trækgæst. Kom
først til landet som ynglefugl i 1880'erne og har siden bredt sig meget, men er
stadig fåtallig og spredt i Vest- og Nordjylland. Forekommer hyppigst i
blandskov, undertiden i ren nåle- eller løvskov. Livlig og rastløs fugl, der
ustandselig bevæger sig omkring i træerne på jagt efter insekter. Ankommer som
en af de første sangere ret tidligt om foråret. Overvintrer i Sydeuropa og Nordafrika.
Se billedoversigt