Gulspurv - Emberiza citrinella
Spurvestor, slank værling med lang hale. Hannen kendes på
det citrongule hoved og den gule underside. Hun og ungfugl er stribet på
undersiden og har mørke tegninger i hovedet. Sangen er en monoton, lille strofe
af ens lyde, efterfulgt af en mere langtrukken, uren tone. Gulspurven »tæller
til syv«. Meget almindelig ynglefugl og meget almindelig træk- og vintergæst.
Forekommer overalt i det åbne land, og optræder om vinteren tit i småflokke.
Opholder sig mest på jorden, hvor den finder sin føde, der mest består af
plantefrø. Mest stand- og strejffugl, men en del er trækfugle, der overvintrer
i Vest- og Sydeuropa.
Se billedoversigt