Hærfugl - Upupa epops
Elegant, drosselstor fugl, meget let kendelig på det lange og
tynde sabelformede næb den varmt gulbrune fjerdragt med det sort-hvide
vingemønster og den imponerende fjertop, der kan rejses vifteformet. Meget
sjælden ynglefugl og sjælden træk- og sommergæst fra Mellem- og Østeuropa.
Normalt 15-30 iagttagelser om året, langt de fleste i maj måned og flest i den
sydøstlige del af landet. Enkelte ynglefund med års mellemrum. Færdes mest i
åbent landskab, hvor den løber behændigt omkring og med sit lange næb plukker
insekter ud af revner i træstammer eller fx kokasser på engen. Overvintrer i
tropisk Afrika.
Se billedoversigt