Hættemåge
- Larus ridibundus
Forholdsvis lille måge med chokoladefarvet hætte og røde
ben. I vinterdragten fældes hætten, så der kun er en plet bag øjet tilbage.
Ungfuglene mangler hætte og har brunlige partier på vingerne. Er meget støjende
med en række skrattende, hæse og skrigende lyde. Meget almindelig ynglefugl og
meget almindelig træk- og vintergæst. Yngler i kolonier i søer og moser samt
ved kysten, især på småholme. Træffes overalt, både ved kysten og i indlandet.
Meget alsidigt fødevalg, idet den søger efter regnorme på marker, tager
insekter i luften, smådyr på vadeflader og brød i byparker. Overvintrer i
Vesteuropa, herunder Danmark.
Se billedoversigt