Havørn - Haliaeetus albicilla
Meget stor og kraftig rovfugl med brede vinger og
forholdsvis kort, kileformet hale. De gamle fugle har hvid hale og lyst hoved
og underside. Ungfuglene er helt mørke. Meget sjælden ynglefugl og sjælden træk-
og vintergæst fra Skandinavien og Tyskland. Hvert år ses normalt 40-60 fugle,
flest i den østlige del af landet. Holder især til ved fjorde og større søer.
Ynglede i Danmark frem til begyndelsen af 1900-tallet, men blev udryddet. Siden
kun enkelte yngleforsøg, men fra 1996 atter få par i landet. Æder for det meste
ådsler og opskyllede fisk, men fanger også selv fisk, fugle og pattedyr (fx
afkræftede andefugle og harer).
Se billedoversigt