Havesanger -Sylvia borin
Næsten ensfarvet og ret uanselig, brunlig sanger uden
markante kendetegn. Kendes bedst på sangen, som er en strøm af pludrende,
vellydende toner, der kan sammenlignes med lyden fra en rislende bæk. Sangen er
mere vedholdende end munkens og mangler helt dennes afsluttende, høje, klare
toner. Meget almindelig ynglefugl og meget almindelig trækgæst over hele
landet. Forekommer i løvskove med tæt undervegetation, samt i parker og
tilgroede, ældre villahaver. Holder sig for det meste ret skjult i tæt
vegetation. Overvintrer i tropisk Afrika.
Se billedoversigt