Hortulan - Emberiza hortulana
Minder i fremtoning og adfærd om gulspurven, men kendes på
hannens rustrøde, ustribede underside, den gule strube og det olivengrønne
hoved. Desuden tydelig smal, hvid øjenring. Fåtallig trækgæst fra Den
Skandinaviske Halvø. Forekommer især i Østdanmark, enkeltvis eller få sammen og
træffes i det åbne kulturlandskab med dyrkede marker og levende hegn. Yngler
både nord og syd for Danmark, men ejendommeligt nok endnu ingen sikre ynglefund
herhjemme. Ynglefugle nordpå trækker om efteråret gennem Danmark i begrænset
antal til og fra vinterkvarterer i Nordvestafrika.
Se billedoversigt