Musvit - Parus major
Største af mejserne og let kendelig på det sorthvide hoved,
den grønlige ryg og den gule underside med sort længdestribe. Sangen består af
to eller tre lyde, som taktfast gentages i lange remser som et metallisk
filende dy-vi, dy-vi eller dy-dy-vi, dy-dy-vi osv. Meget almindelig
ynglefugl og almindelig træk- og vintergæst. En af de talrigeste fugle i landet
og forekommer i alle typer af skov og i parker og haver. Dominerer ofte over de
andre fugle ved foderbrættet. Benytter alle former for hulheder som redeplads
og bosætter sig villigt i redekasser. Standfugl og i mindre omfang trækgæst fra
Skandinavien og Baltikum.
Se billedoversigt