Pibeand Anas penelope
Tætbygget, nærmest buttet svømmeand med ret kort hals og
rundt hoved. Frembringer en pibende vingelyd under flugten. Sjælden ynglefugl,
men meget almindelig trækgæst og ret almindelig vintergæst nordfra. Optræder i træk-
og vintertiden på strandenge og i lavvandede fjorde over det meste af landet.
Udpræget græsæder, der ligesom gæs afbider græsset. Søger også føde på lavt
vand, hvor den æder ålegræs og andre vandplanter. Har som andre svømmeænder, og
modsat dykænderne, fødderne placeret midt på kroppen, så den kan bevæge sig
ubesværet på land. Overvintrer i Vesteuropa, herunder i milde vintre også i
danske farvande.
Se billedoversigt