Rød glente - Milvus milvus
Særdeles elegant, langvinget rovfugl med lang og dybt
kløftet hale. Har en betydelig lettere og mere elegant flugt end musvågen. I
flugten ses de iøjnefaldende hvide felter yderst på vingerne. Sjælden ynglefugl
og fåtallig trækgæst. Efter genindvandring i 1970'erne yngler nu 40-50 par i
landet og i stigende antal, flest i det sydlige Jylland samt på Sjælland. En
del svenske fugle trækker i stigende antal gennem Danmark og ses på de
østdanske træksteder, kun spredt i den øvrige del af landet. Udpræget
ådselæder, der fx tit følger landeveje og jernbaner for at finde ihjelkørte
fugle og pattedyr.
Rød glente er en sjælden rovfugl i Danmark. Bestanden er dog
i kraftig vækst. Mens Dansk Ornitologisk Forening i 2009 vurderede, at der var
75-80 ynglende par i Danmark, voksede bestanden til ca. 200 par i 2017. Den er
desuden en fåtallig trækgæst fra det sydlige Sverige.
Beskrivelse
Med sin lange, kløftede hale, de lange kontrastrige vinger og den rustrøde
farve er den røde glente en smuk og iøjnefaldende rovfugl. Den er ca. 25 %
større end musvågen. Den røde glente er en fantastisk flyver, der under
fødesøgningen flyver ret lavt over jorden, hvor den ofte stopper op i luften,
vender rundt og daler ned mod jorden for at undersøge et muligt bytteemne. Når
den markerer sit redeterritorium kan den "hænge" i timevis som en
drage over skoven, deraf dens engelske navn "kite".
Længde: 60–66 cm
Familie: Accipitridae (Høge, ørne og glenter)
Vægt: 1,1 kg
Slægt: Egentlige glenter
Levested
Den røde glente har, i modsætning til sin nære slægtning den sorte glente,
en begrænset geografisk udbredelse. Næsten hele artens yngleområde befinder sig
inden for Europa. 80% af den europæiske bestand er koncentreret i 3 lande:
Tyskland, Frankrig og Spanien. I alle tre lande er glenten nu i tilbagegang.
I Danmark yngler den røde glente fåtalligt, men den har været i fremgang i de
seneste år og findes nu i alle landsdele. Flest glentepar yngler der i det
østlige Jylland.
Den røde glente yngler i åbne landskaber med spredte skove,
gerne i nærheden af vandløb, søer eller moser. Glenten overtager ofte andre
større fugles reder i høje træer som f.eks. ravne- eller musvågereder. Reden
pyntes gerne med f.eks. papirstumper, farvet plastic, reb o.lign. Den røde
glente er også fåtallig som trækfugl i Danmark, omend antallet af trækkende
glenter i Østdanmark har været stigende, i takt med at den sydsvenske bestand
er vokset. Der er i løbet af en enkelt efterårssæson talt helt op til 1.000
indtrækkende svenske glenter ved Stevns. De danske og sydsvenske ynglefugle
overvintrer primært i Spanien og Frankrig. Vinterfodring i Sverige har dog
medført, at stadig flere sydsvenske glenter overvintrer tæt på yngleområdet, og
den observeres også herhjemme om vinteren i stigende antal.
Udbredelse
I 1800-tallet var rød glente almindelig i hele Danmark, men
især udlægning af forgiftede ådsler og beskydning resulterede i, at arten
forsvandt som ynglefugl i slutningen af 1920erne. I 1970erne genindvandrede rød
glente til Danmark, og bestanden har siden langsomt bredt sig. Rød
glente ankommer til Danmark i marts og trækker i september igen til
vinterkvarterene i Frankrig og Spanien.
Levevis
Rød glente ses typisk i områder med gammel løvskov, spredte
lunde og dyrkede arealer. Reden anlægges som regel i udkanten af større skove
og ofte i et bøgetræ i en forladt rede, f.eks. en musvågerede.
Rød glente jager især smågnavere og småfugle, men ådsler
udgør også en stor del af fødegrundlaget.
Rød glente er meget sårbar overfor forstyrrelser ved reden,
især i æglægnings- og rugeperioden.
Sådan er rød glente beskyttet
Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I
Bonn-konventionens
liste II
Bern-konventionens
liste II
Fredet
Hvad kan hjælpe rød glente?
Forstyrrelser omkring reden kan resultere i, at rød glente
opgiver at yngle på den givne lokalitet, og man kan derfor hjælpe arten ved at
undlade at færdes inden for en radius af 200 meter fra reden i perioden marts
til august.
Yngler rød glente på din ejendom, kan du kontakte
Naturstyrelsens lokale enhed for at få nærmere oplysninger.
Føde
Den røde glente har et bredt fødespektrum, men er især kendt som specialist
i at finde og fortære ådsler. Derfor har fuglen en vigtig rolle som
"naturens skraldemand". Men glenten er også i stand til selv at jage
og dræbe sit bytte. Ungerne fodres således især med friskfangede padder,
krybdyr, mus, rotter, hareunger, småfugle, kragefugle og måger. Glenten tager
de byttedyr, der er mest talrige på ynglestedet.
Bestandsudvikling
For et par hundrede år siden var den røde glente en ganske almindelig
rovfugl i Danmark, men pga. beskydning og giftudlægning blev arten udryddet i
starten af 1900-tallet. Efter dansk helårsfredning i 1922 genindvandrede arten
først i 1970'erne fra de voksende svenske og tyske bestande og har siden
langsomt bredt sig. 2007 har været et gennembrudsår med mindst 46 ynglepar,
heraf 12 par på Sjælland, og ynglebestanden er fortsat i fremgang. Den
sydsvenske bestand er vokset markant fra 20 par i 1960 og op til nu over 1.200
ynglepar. På europæisk plan er den røde glente stadig truet, bl.a. som følge af
direkte forfølgelse på overvintringspladserne i vinterkvarteret i Spanien, men
internationalt pres har mindsket problemet på det seneste.
Mindst 200 par røde glenter yngler i det danske landskab,
hvor rovfuglene har en håndfuld foretrukne landsdele i syd og øst. Men flere og
flere glenter flytter ind i det vestlige og nordlige Danmark. Hvis vinteren
fortsætter med at være mild, vil der være godt med glenter at tælle over det
meste af landet, når vinterbestanden skal gøres op i den første weekend i 2018.
Se billedoversigt