Rødstrubet lom - Gavia stellata
Gåsestor svømmefugl med langstrakt og nærmest fladtrykt
krop. Lommerne minder i bygning og levevis om lappedykkerne, men er større og
mere tykhalsede end disse. Optræder her i landet mest i den knap så
farvestrålende vinterdragt, som har lys underside og næsten ensfarvet, mørk
overside. Svær at kende fra sortstrubet lom, men har svagt opadbøjet næb,
ligesom oversiden har fine, hvide pletter. Almindelig træk- og vintergæst.
Forekommer langs med kysten og ude til havs og ses i størst antal langs den
jyske vestkyst. Gæst fra Skandinavien, Finland og Rusland, hvor den yngler i
søer.
Se billedoversigt