Sort glente - Milvus migrans
Mørk og langvinget rovfugl med svagt kløftet hale. Mørkere
end rød glente og har mindre halekløft end denne. Sjælden træk- og sommergæst
fra Mellem- og Østeuropa, hvor den yngler mod nord til det nordligste Tyskland.
Der iagttages årligt 40-80 fugle i Danmark, hyppigst ved Skagen i maj. hvor
fugle på forlænget træk ender, samt i den østlige del af landet. Fouragerer
især på affald, men tager også syge og døde fisk, som findes opskyllet på
søbredder, eller som fuglen griber fra vandoverfladen. Kan også forfølge andre
rovfugle for at tilrane sig deres bytte. Overvintrer i Afrika.
Se billedoversigt