Spidsand -Anas acuta
Meget slank og langhalset svømmeand med spids hale, der hos
hannen har forlængede midterste fjer. Fåtallig ynglefugl, men almindelig
trækgæst nordfra. Yngler næsten udelukkende på strandenge, og bestanden tæller
kun godt 100 par. I træktiderne forekommer arten spredt over det meste af
landet og i stort antal i de vest- og nordjyske fjorde samt i Vadehavet. Søger
som andre svømmeænder føden ved at snadre med næbbet i vandskorpen. Er ret sky
og forsigtig og går ved forstyrrelse ofte tidligere på vingerne end andre
ænder. Overvintrer i Vest- og Sydeuropa, i milde vintre også i Danmark.
Se billedoversigt