Stenvender - Arenaria interpres
Lille, buttet og kortbenet vadefugl med et kort, spidst næb.
Let kendelig i yngledragten, som er meget spraglet med sort-hvidt og rustrødt
mønster. I vinterdragten er fuglen mattere i farverne, men mønsteret på ryg og
vingeoverside er det samme. Sjælden ynglefugl, men ret almindelig trækgæst fra
arktiske egne. Forekommer langs med kysten, hvor den optræder enkeltvis eller
få sammen. Yngler på under 10 lokaliteter i landet, i alt omkring 40 par, flest
på Læsø. Under jagten på tanglopper og andre smådyr vender den sten og
opskyllet tang med det korte, let opad bøjede næb. Overvintrer i Vesteuropa og
Vestafrika.
Se billedoversigt