Strandhjejle -Pluvialis squatarola
Mellemstor, grålig vadefugl. Kan navnlig i vinterdragten
forveksles med hjejlen, men er mere grålig på oversiden og virker større og
mere robust og med længere ben og næb. I flugten ses en tydelig sort plet på
det inderste af vingeundersiden (lys hos hjejle). Almindelig trækgæst fra
arktiske egne. Opholder sig under trækket ved kysterne, enkeltvis eller i
småflokke, aldrig i indlandet. Optræder mest på vadeflader, hvor den søger
efter krebsdyr, snegle, muslinger og børsteorme. Trækker om efteråret videre
til vinterkvarterer i Vesteuropa. Enkelte kan dog i milde vintre overvintre i
det danske vadehav.
Se billedoversigt