Tårnfalk - Falco tinnunculus
Typisk falk med spidse vinger og lang, smal hale. Kendes
især på, at den står stille i luften på blafrende vinger og »muser«. Ret
almindelig ynglefugl og ret almindelig træk- og vintergæst over det meste af
landet. Jager i det åbne land, hvor den især ses over udyrkede områder og langs
veje. Ynglebestanden tæller 1.800-2.500 par, flest i Østdanmark. Styrtdykker
efter bytte på jorden. Sidder ofte frit fremme på telefonpæle, elledninger
o.lign. og flyver med hurtige vingeslag, afbrudt af korte strækninger med
glideflugt. De danske ynglefugle er enten standfugle eller trækfugle, der
overvintrer i Vest- og Sydeuropa.
Se billedoversigt