Topskarv - Phalacrocorax aristolelis
Mindre og spinklere bygget end skarven og med forholdsvis
lille hoved og tyndt, spinkelt næb. Yngledragten er helt sort og med en lille
top på issen. Hurtigere vingeslag end skarven, nærmest som en ederfugl, hvor
skarvens svarer til vingeslagene hos en gås. Meget sjælden træk- og vintergæst.
Yngler i kolonier på klippekyster i Nordatlanten. Kun 1-5 iagttagelser
årligt i Danmark og næsten udelukkende ved vestkysten mellem
Hanstholm og Skagen. Ses hyppigst på høfder og havnemoler. Opholder sig
generelt længere til havs end skarven. Overvejende standfugl, der bliver i
nærheden af ynglekolonierne det meste af året.
Se billedoversigt