Tornsanger - Sylvia communis
Lille sanger, som kendes på den lyse strube, hannens grå
hoved og det rødbrune parti i vingen. Desuden har brystet et lyserødt skær.
Sangen er en kort, kvidrende strofe, der foredrages fra toppen af en busk eller
under en kort, flagrende sangflugt. Meget almindelig ynglefugl og meget
almindelig trækgæst over hele landet. Forekommer især i ret åbent landskab med
levende markhegn, buske og spredtstående træer, desuden i haver og lysninger i
skove. Sidder ofte ret frit fremme, når den markerer territoriet med sang.
Overvintrer i den ret tørre busksavanne i Sahelzonen i tropisk Vestafrika.
Se billedoversigt