Den store barracuda, Sphyraena barracuda, har ry for vildskab. Findes i Stillehavet og Atlanterhavet.
FAMILIE: Sphyraenidae. ORDEN: Perciformes. KLASSE: Pisces.
Tropiske havfisk beslægtede med de meget fredelige multer (familie Mugilidae). Barracudaerne er voldsomme rovfisk, der i nogle områder, som f.eks. Vestindien, er mere frygtede end hajer. Kroppen er aflang og kraftig og har to rygfinner. Kæberne er kantede med skarpe, dolkelignende tænder, der giver et rent bid. Der findes mange beretninger om barracudaer, der har angrebet dykkere, og de synes at blive tiltrukket af hvad som helst, der foretager uregelmæssige bevægelser eller er stærkt farvet. De lever af fisk, og man har set dem vogte fiskestimer næsten ligesom fårehunde, indtil de er rede til at angribe.
Den mindste af barracudaerne, Sphyraena borealis, bliver ca. 45 cm lang og lever langs den nordamerikanske Atlanterhavskyst.
Den store barracuda, Sphyraena barracuda, der bliver 2,4 m lang, lever i visse dele af Stillehavet og på begge sider af det tropiske Atlanterhav. Der hersker et vist mysterium med hensyn til dens vaner, idet man ved, at den angriber dykkere i Vestindien, mens den i Stillehavsregionen, og især på Hawaii, har ry for at være harmløs over for mennesker. Man har imidlertid ingen beviser for sandheden heraf, eftersom det er vanskeligt at få præcise oplysninger fra folk, der behandler fisken med så stor, og måske tilrådelig, respekt.
I Middelhavet lever der en enkelt art, S. sphyraena, der bliver 1,5 m lang. Barracudaerne er gode spisefisk, og en af Stillehavsarterne fiskes regelmæssigt ud for Californiens kyst. Alt i alt findes der omkring et dusin arter, der er ret ens af udseende og har de samme vaner. De vover sig sjældent ind i de tempererede have.
.............................................................................................................