Boyds kanthovedagame, Gonyocephalus boydii, fra Australiens regnskove
FAMILIE: Agamidae. ORDEN: Squamata. KLASSE: Reptilia.
En stor familie af firben, der lever på den østlige halvkugle. Agamer adskiller sig fra de fleste firbenfamilier ved deres tænder, der er acrodonte, dvs. fastgjort med grundfladen på toppen af kæberanden. Kraniets tindingelinie efter øjet er komplet. Tungen er kort, tyk og let spaltet. Agamer er små til middelstore firben med kraftige kløer. De lever på jorden, på klipper eller i træer. Deres lemmer er fuldt udviklede. Den skællede hud består meget tit af små pigge, som hovedsagelig viser sig på hovedet og halen. Selvlemlæstelse af halen mangler helt hos agamerne. Evnen til at skifte farve afhængigt af temperatur og sindstilstand er godt udviklet. De fleste agamer lever af insekter og andre små hvil velløse dyr. Nogle få er altædende, andre er hovedsagelig planteædende. Næsten alle agamer lægger æg, kun nogle få arter af slægterne Phrynocephalus og Cophotis føder levende unger.
Der findes omtrent 35 slægter af agamer med 300 arter. Brændpunktet for deres fordeling er orienten, men derfra har de bredt sig til Afrika, det indoaustralske øhav og Australien. De er ikke nået til Madagaskar, som bebos af leguaner, hvis forekomst ellers er begrænset til den vestlige halvkugle. Intet sted i verden optræder agamer og leguaner sammen, idet de førstnævnte altid har fordrevet de sidstnævnte. Agamerne nåede kun til de tempererede zonegrænser på den østlige halvkugle. I Europa kan hardunen, Agama stellio, findes i den sydlige del af Balkanhalvøen, og nogle få arter af Agama og Phrynocephalus lever på den centralasiatiske steppe.
Omkring 60 af de 300 arter af Agama lever i Sydvestasien og Afrika. Med deres flade hoveder og stærke lemmer ligner de middelstore agamer typiske firben. De lever på jorden, mellem klipper eller på tykke træstammer. Nogle af klippedyrene er begyndt at leve på husmure, som f.eks. den afrikanske Agama agama.
De talrige arter af de tudsehovedede agamer, Phrynocephalus, lever i ørkenerne og halvørkenerne i Central- og Vestafrika. Skønt farverne og aftegninger på disse bittesmå firbens ryg og hoved har forbavsende nuancer, passer de fuldstændig ind i omgivelserne. Ligeledes synes deres adfærd at passe til ørkenomgivelserne. De kan hurtigt begrave sig i sandet ved at bugte den flade krop fra side til side.
De flyvende drager af slægten Draco, som findes over hele det indoaustralske hav, er små agamer, der lever i træer. På hver side af kroppen, der støttes af fem eller seks par forlængede ribben, er der en hudlap eller »flyvehud«, som kan foldes ud. Denne flyvehud virker som en faldskærm og sætter flyvedragen i stand til at svæve fra træ til træ, ofte over betydelige afstande. Flyvehuden samt strubeposen, der kan rejses, har hyppigt iøjnefaldende farver, især hos hannerne, som viser dem under parringslegen og forsvaret af deres område. Når flyvedragen letter fra et træ, ses de strålende farver tydeligt og forblaffer selv det menneskelige øje. Flyvedragerne er insektædende, og den overvejende del af deres føde er myrer, som de fanger med tungen og knuser med tænderne.
Alle kanthovedagamerne, Gonyocephalus, er lidt større og lever i træer i området fra Sydøstasien til New Guinea samt i Australien og på Sydhavsøerne. Arterne af slægten Calotes bor også i træerne og er almindelige i det tropiske og subtropiske Asien. Ingen af disse viser imidlertid en så speciel tilpasning til livet i træerne som de flyvende drager. I modsætning til agamer, der lever på jorden, er træagamernes krop en smule sammentrykt. Forandringen af farve er hurtig og tydelig hos nogle af disse arter. Blodsugeren, Calotes versicolor, fik sit fællesnavn efter den strålende røde farve på hovedet, der viser sig under parringslegen og territorialt forsvar. Den røde farve kan skifte til lidet iøjnefaldende brunt på få sekunder, hvis firbenet taber en kamp og er rede til at flygte. ben mest imponerende af agamerne er sejløglen. Hydrosaurus amboinensis. Med en længde på 90 cm er den familiens kæmpe. På halen er den udstyret med en enorm stiv kam, der støttes af rygsøjlen. Dens funktion kendes ikke. Sejløglen og også firben af slægten Physignathus strejfer om i skovens træer på jagt efter føde og lader sig, når fare opstår, falde i floden og undslipper ved at svømme eller gå under vandet. Den australske kraveøgle. Chlamydosaurus kingi, er af omtrent samme størrelse som sejløglen. Dens hudfold understøttes af tungebenet og kan rejses som en enorm kappe. Denne farvestrålende skærm vises sammen med den vidt åbne mund over for enhver fjende.
Slimhindens kontrasterende farve understreger den truende stilling. Når kraveøglen flygter i stærk fart, sker det undertiden, at den løber på to ben.
Skægagame i truende stilling, med munden åben og strubeposen oppustet, så »skægget« stritter.
Australien har en mængde mærkværdige agamer. Skægagamen, Amphibolurus barbatus, kan oppuste den pigbesatte strubepose og indtage den samme truende stilling som kraveøglen.
Molokken, en agame fra Australiens halvørkener.
Molokken eller »den tornede djævel«, Moloch horridus, i Australiens halvørkener beskyttes af store spidse, tornelignende pigge, der giver dette lille firben et højst mærkværdigt udseende. I modstrid med sit populærnavn er molokken et fuldstændigt harmløst firben, som hovedsagelig lever af myrer. I fortrøstning til sin beskyttelsesfarve sidder molokken roligt ved siden af en myresti og napper et par insekter med tungen fra tid til anden. Da den er meget afhængig af visse typer myrer, er molokken antagelig den mest specialiserede af alle agame-arterne.
De pighalede firben af slægten Uromastix fra Vestasiens og Nordafrikas Ørkenbælter er specialiserede på en anden måde (se pighaler). Pighalede firben æder hovedsagelig planter, i det mindste når de er voksne, og søger efter halvørkenens sparsomme blomster, frugter og blade. De lever også af tørrede plantedele. De er virksomme om dagen og tilbringer nætterne og ufordelagtige årstider i huller, de graver i jorden, eller i klippesprækker.
.............................................................................................................