Alpacaen er husdyr på grund af sin uld.
FAMILIE: Camelidae. UNDERORDEN: Tylopoda. ORDEN: Artiodactyla. KLASSE: Mammalia.
Et kamellignende husdyr i de høje Andesbjerge. Den måler 90 cm til skulderen, og dens uldskind er så langtottet, at det ofte når jorden. Den har en tot i panden. Ulden er ensfarvet sort, rødbrun eller hvid, men kan også have blandede farver. Sortbrogede dyr er dog meget sjældnere end hos lamaer. Alpacaen lever på de høje plateauer i Bolivia og især Peru. Det vigtigste avlscentrum har fra tidernes morgen været på Titicacasøens høje plateau i departementerne Puno, Cuzco og Arequipa. Alpacaen trives bedst i højder fra 4.300 til 5.300 m, med lav luftfugtighed undtagen i regntiden. I lavere højder er dyrene ofte rakitiske (dvs. angrebet af engelsk syge, en stofskiftesygdom), og deres uld er ringere. Alpacaen har meget følsomme fødder og foretrækker det bløde, fugtige terræn med bløde græsarter i »bof'edales«, hvor der også findes mange damme og vandhuller, som de kan lide at vælte sig i. Mangel på fugtighed i jordbunden siges at frembringe en dødelig fodsygdom, og dødelighedstallet er i regnløse år større end ellers. Alpacaer er mere kræsne med deres føde end tamme lamaer.
Når man ser bort fra, at den mangler pukkelen, viser alpacaen tydeligt sit slægtskab med kamelen.
Alpacaerne fordeles på forskellige hjorde (puntas) efter alder, køn og anvendelse. De består ofte af flere hundrede dyr, der græsser frit hele dagen og om natten drives ind i indelukker eller folde indhegnet af stenmure. Hopperne sendes til bedækning som toårige, hingstene som treårige. På mange kvægfarme får hingstene, der græsser adskilt fra hopperne på højdeliggende græsgange, kun adgang til hopperne hver ottende dag i brunsttiden (december til april), da de ef terstræber hopperne meget voldsomt, og der kan ske stor skade, hvis de ikke holdes under nøje opsyn. De hingste, der ikke ønskes brugt til avl, bliver kastreret, når de er 1-2 år gamle. Drægtighedsperioden er 11 måneder. Hopperne foler i regntiden. Når de har nået en alder af 7 år, bruges alpacaerne kun til kødproduktion. For tiden er alpacaens uldkvalitet kun lidt ringere end dens vilde slægtning vikunjaens, og den forædles yderligere ved krydsning med vikunjaen. Surien, en alpacarace med finere, tykkere og længere hår, giver indtil 5 kg uld pr. år, men har større modtagelighed for snyltedyrssygdomme. Klipning finder sted hvert andet år før regntiden i november og december, når temperaturen er ret ensartet. Klipningen foretages med almindelige knive eller sakse. Indianske kvinder kan inddele ulden i syv klasser bare ved at føle på den. Sorte alpacaer er særlig efterspurgte på grund af deres kraftige hårlag. Der findes talrige store kommercielle kvægfarme, men de fleste alpacaer ejes af indianere. I Peru anslås antallet af alpacaer til mere end to millioner og i Bolivia til ca. 50.000. Ligesom lamaen var alpacaen kendt allerede 200 år f.Kr., men der vides intet bestemt om, hvornår de blev tæmmet. Inkaerne opdrættede disse uldbærende dyr, allerede da spanierne kom. De var regeringens særejendom. Alpacaen havde imidlertid mindre religiøs betydning som offer dyr end lamaen.
.............................................................................................................