Vagt- og gårdhunde: Hyrdehunden fra den tyrkiske højslette
er vagtsom, uafhængig og svær at skabe kontakt til
HØJDE: Hanner 74-81 cm. Tæver 71-79 cm.
VÆGT: 40-65 kg.
FARVER: Alle farver accepteres.
HJEMLAND: Tyrkiet.
INTERNATIONALT RACENAVN: Coban Kiibegi.
MENTALITET: Den store og meget kraftfulde hund er skabt til
at beskytte de vandrende fåreflokke mod rovdyr på højsletten i det indre
Tyrkiet. Den er selvstændig med et udpræget vagtinstinkt. Den knytter sig
oftest kun til en enkelt person, som den er loyal og hengiven overfor, mens den
som voksen er mistroisk over for fremmede .
BEHOV: Racen er ikke egnet kun som selskabshund, men med
tidlig og omhyggelig socialisering kan den dog finde sig nogenlunde til rette
som familiehund i et ikke alt for tætbefolket område.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: En stærk og samtidig meget
hurtig hund, som har brug for megen udendørs frihed og bevægelse. Den er
robust, modig og uafhængig uden det store behov for menneskelig kontakt, og den
kræver en erfaren ejer med forståelse for racens specielle baggrund.
PELS OG PLEJE: Pelsen er kort eller halvlang med tyk
underuld. Der er store variationer svarende til klimaet, og racen fælder meget
i overgangsperioder. På den tyrkiske højslette som er på størrelse med Schweiz,
skifter forholdene mellem kolde vintre og hede somre med ørkentemperaturer.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: At opdrage en
hund af denne type kræver en stor og vedholdende indsats, viden og respekt for
racens baggrund i isolerede områder, hvor hundene levede ude uanset vejret.
Undgå at presse hunden til større kontakt end den selv ønsker, men giv den gode
oplevelser med fremmede mennesker.
OPRINDELSE: Formentlig efterkommer efter de store vagt- og
krigshunde, som fandtes i Mesopotamien allerede for flere tusind år siden.
Hundene kom til Tyrkiet i folkevandringstiden omkring år 1000 med nomadestammer
østfra. Først i 1970'erne begyndte man at interessere sig for landets lokale
hundetyper. Den anatolske hyrdehund blev tidligere kaldt karabash. Den er efter
alt at dømme i slægt med den endnu ikke anerkendte akbash, som er lettere og
mere elegant, og som måske har været blandet med mynder.