Angora-katten menes at stamme fra Tyrkiet og har fået sit
navn efter byen Angora - nu Ankara.
På et vist tidspunkt kaldtes alle langhårskatte i den
vestlige verden angora-katte, da det var fra byen Angora eller Ankara, som den
kaldes i dag, at de første langhårede katte, man så i Europa, mentes at komme.
Den tyrkiske hovedstad har også givet navn til geden, fra hvilken den
langhårede silkeagtige uld, vi kalder mohair kommer, og navnet er ført videre
til angora-kaninen. Det er ofte blevet sagt, at den langhårede kats tyrkiske oprindelse
er lige så mystisk som nogle af de andre legender, der forklarer forskellige
racers" udvikling, men angora-kattene fandtes i Tyrkiet og adskilte sig
tydeligt i typen fra den »persiske« kat, der senere blev standarden for de
sædvanlige langhårs-racer.
Angoraens krop og hale er længere end perserens; og dens
hoved er mindre med opretstående ører. Den er i Europa og i Amerika blevet
fortrængt af den kraftigere kat og stod i fare for at blive udryddet i Tyrkiet,
indtil Ankaras Zoo gik i gang med et omhyggeligt kontrolleret og registreret avlsprogram
for at sikre dens overleven. I 1963 gav Ankaras guvernør tilladelse til, at et
par fra den zoologiske have blev ført til De Forenede Stater. Den ene var en
hvid hunkat med ravfarvede øjne, den anden en hvid han med forskelligfarvede
øjne (odd-eyed).
Udfra dette par og et andet, hvis øjne havde de modsatte
farver, som blev ført til Amerika tre år senere, er racen atter blevet
fastslået i De Forenede Stater, og da de avler rent, blev den anerkendt af CFA
i 1970. Den anerkendes endnu ikke i England og FlFE-området (1975).
Standard
Angoraen skal være lille til middelstor, hannen en smule
større end hunnen. Den har en fin knoglebygning med lange ben, som er lidt
højere bagtil, således at bagpartiet bæres højt. Den har en tæt krop, men den
er længere og smidigere end perserens, og den har en længere tilspidset hale.
Hovedet er lille til middelstort, med stort mellemrum mellem
de lange spidse ører og det tilspidses ned mod snuden.
Næsen er længere end perserens, og den har ikke noget stop.
Øjnene er store, let mandelformede og en smule
skråtstillede.
Kun hvide katte godkendes i De Forenede Stater, men der er
ingen grund til, at ikke andre farver også skulle dukke op. Den fine pels er af
middel længde og silkeblød med en fin krave, en fyldig hale og duske på ørerne
og mellem tæerne. Den har tendens til at bølge, især på maven.
Trædepuder og næsespejl skal være lyserøde. øjnene kan være
blå, ravfarvede eller have forskellig farve (odd-eyed), men som det er
tilfældet hos andre hvide katte, har de blå-øjede eksemplarer tendens til at
være døve.