Logo

baggællesnegle, skalbærende

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Akera bullata, en af de skalbærende baggællesnegle, i et akvarium. To individer ligger på bunden, de to andre svømmer med balletagtige bevægelser af fodfligene.

ORDEN: Pleurocoela. UNDERKLASSE: Opisthobranchia. KLASSE: Gastropoda.

RÆKKE: Mollusca.

Havsnegle, hvis skal sædvanligvis er reduceret til en tynd boblelignende struktur, men i modsætning til de mere avancerede medlemmer af underklassen Opisthobranchia, de såkaldte nøgne havsnegle, er den ikke gået helt tabt. Det engelske navn for denne gruppe er »bubble shells«, og dette navn bruges antagelig bedst om medlemmer af familien Bullidae, en udbredt og i hovedsagen tropisk gruppe, men med nogle arter i de engelske farvande. Skallerne er store og ovale, usædvanlig tynde og skrøbelige, med en kort spids nedsænket i enden af den sidste skal vinding. Et eksempel er den atlantiske baggællesnegl Bulla striata, der er meget udbredt med centrum i Vestindien. Den kødfulde krop og den store fod, der er udstyret med udvækster på siden (parapodier) kan trækkes næsten helt ind i skallen. Denne art lever også af hele muslinger, idet de knuser skallerne i muskel maven.

En af de mest primitive baggællesnegle er Acteon tornatilis. Den har en stor, temmelig massiv skal, som dyret kan trække sig helt ind i, og dens nervesystem viser stadig tegn på snoning. Den kan finde nær lavvandslinien og neden for denne, på sandstrande, hvor den graver sig ned. Hvad den lever af vides ikke, men tarmen er sædvanligvis fuld af sand, så den fordøjer sandsynligvis organisk materiale i sandskornenes overfladehinde. I Danmark findes den i hele Kattegat ned til Øresund.

En anden baggællesnegl med samme levevis er Philine. Denne har en meget mere reduceret skal, som er helt dækket af kappen og fodens forlængelser. Den graver sig igennem sandet på jagt efter små muslinger, der sluges hele og knuses af de kraftige kalkplader i muskelmaven. I danske farvande findes flæsketerningen, Philine aperta, på mudret bund på 10-30 meters dybde i Kattegat og ind til den vestlige Østersø. Den er hvid, firkantet og ligner et stykke flæsk.

Cylindersneglen, Cylichna cylindracea, har en cylinderformet skal, hvor de yderste vindinger dækker de andre. Den er kun 1 cm lang og bevæger sig frem en eller to centimeter under den bløde havbunds overflade. I en fure på siden af det kileformede hoved udskilles slim, som føres bagud på hovedets under- og overside af en masse små fimrehår. Bundens fine partikler hænger fast i slimen og føres med denne bagud, herved bevæger dyret sig fremad. Det er en meget almindelig art i danske farvande. Den lever af foraminiferer.

Kuglesneglen, Acera bullata, findes i Danmark helt ind i Østersøen, Den har en ægformet, rødligbrun skal, og foden er forsynet med store flige, som dyret bruger til at svømme med. Kuglesneglen lever af at raspe alger i sig.

Søharen, Aplysia punctata, kan blive 15-20 cm lang. Den har en svagt udviklet hornagtig skal. Dyret er mørkebrunt med lyse pletter og findes på algevegetationen på stenrevene i hele Vesteuropa. I Danmark findes den langs Kattegats kyster. Søharen lever af alger, søsalat, som den bider af i store stykker. Som andre baggællesnegle er søharen hermafrodit, men på grund af kønsåbningens placering kan der ikke finde en gensidig befrugtning sted mellem to partnere. Helt op til ti dyr anbringer sig derfor under parringen oven på hinanden i en lang kæde, det nederste dyr optræder som hun og bliver befrugtet af dyret ovenpå, der altså for den fungerer som han, men som selv er hun for dyret ovenpå etc.

Efter parringen lægges æggene som lange lyserøde snore, der hænges op som guirlander på vegetationen. Når denne æglægning har fundet sted, dør dyret. Æggene udvikles til fritsvømmende larver, der efter et stykke tid i de frie vandrnasser synker til bunds på algerne på lavt vand. Om vinteren trækker de unge dyr ud på dybere vand, men vender tilbage til det lave vand om foråret for at forplante sig.

De skalbærende baggællesnegle er de mest primitive baggællesnegle og udviklede sig sandsynligvis fra primitive mesogastropode forgællesnegle. Et antal særlige kendetegn adskiller dem fra forgællesneglene. I de fleste tilfælde er snoningen af indvoldsmassen på hovedet og foden, der kaldes torsionen, og som indtræffer på et eller andet trin hos alle snegle, blevet vendt, enten delvis, så kappehulen har sin åbning vinkelret på hovedet, eller fuldstændig, så den vender bagud. Der kan findes en enkelt gælle, ligesom hos forgællesneglene, men den er også tit reduceret, og hos de nøgne havsnegle er den erstattet af rygudvækster fra kappen. I modsætning til forgællesneglene ligger hjertets forkammer altid bag ved hjertekammeret. Desuden er baggællesneglene hermafroditter. Se snegle.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Dyrebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.567 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her