Logo

bambusorme - maldanider

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

FAMILIE: Maldanidae. ORDEN: Phyllodocida. KLASSE: Polychaeta. RÆKKE: Annelida.

Havbørsteorme, der lever i mudder eller mudret sand imellem tidevandsmærkerne eller under ebbeniveau. Deres navn skyldes kropsleddenes form, de er lange og smalle således at hele kroppen får et bambuslignende udseende. De fleste af dem er små eller meget små, men nogle få stykker måler helt op til 10 cm i længden.

Artikel billede

Kroppen er flødefarvet, lyserød, rødlig eller har rødlige aftegninger, og bambusormene kan genkendes på gattragten eller -kronen. Disse dyr ligger lodret i mudderet eller sandet med hovedet nedad, undertiden i et rør lavet af sandskorn sammenklæbet med slim. Gatkronen ligger lige under overfladen. Hovedet har ingen særlige træk og ser ofte ud, som om det var savet skråt af. Bambusorme kan findes over hele verden, fra strandkanten til store havdybder. De er sjældent almindelige og ses ikke tit af den tilfældige betragter, men de danner undertiden ret tætte kolonier, hvor de forekommer. Dyrene er særkønnede. og æggene og spermaen udgydes i havet, hvor befrugtningen finder sted.

De befrugtede æg udvikles til fritsvømmende larver, som senere slår sig ned på et passende underlag og udvikler sig til den voksne form. Derefter forlader de normalt ikke mudderet, de lever i. Føden indtages med hovedet nedad, og mudderet, der passerer tarmen, stødes ud på overfladen. De ånder ved at suge vand ind og ud af deres gange eller rør på samme måde som en sprøjte. Clymenella torquata er almindelig på De forenede Stater s Atlanterhavskyst.

En af de almindeligste arter i Danmark er Maldane sarsi, der er 5-10 cm lang. Den har en flad hovedplade og en pladeformet bagende. Dyrene lever af det organiske materiale i mudderet, de æder. Visse steder må denne art spille en stor Økologisk rolle, da man f.eks. i Hvidehavet har optalt 7700 individer pr. m". Hos os kan de i Kattegat findes i et antal af 400 pr. m".

En anden art, Rhodine loveni, bor i nogle karakteristiske rødlige sandrør. Rhodine 's bageste segmenter er ejendommelige ved at være forsynet med nogle kraver og ved meget let at gå fra hinanden, så man sjældent finder et helt eksemplar. Dyret regenererer dog let de tabte segmenter. På sten på forholdsvis dybt vand finder man ofte nogle snoede sandrør. der sidder fastklæbet til stenen. Det er rørene af en lille, tynd art, Petaloproetus tenuis, der ofte dækker stenene i stor mængde.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Dyrebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.867 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her