Den ene af de to hovedunderordener af nulevende Cetacea, hvor tænderne er erstattet af barder. Hos De fleste pattedyr har mundhulens loft et vaskebrætagtigt relief, idet der er tværgående lister med for hornet hud. Man antager barderne er dannet ved en uhyre vækst af disse lister. De hænger ned som plader fra over kæberne. Pladerne har faste kanter på ydersiden, hvor de er længst, og bliver kortere med frynser på indersiden. De kan være store og bliver hos grønlandshvalen. Balaena mysticetus, omkring 3 m lange. Barderne bruges til at si føden fra vandet, der kommer ind i munden. Vandet stødes ud igennem dem og de standser føden, som derefter fejes sammen med tungen. Skønt de voksne ikke har tænder, påbegyndes udviklingen af mælketænder hos fosteret, men de forsvinder (resorberes) før fødselen.
Rethvalerne har et stort hoved, der hovedsagelig består af den enorme mund med barderne, og der er et par blæsehuller oven på hovedet. Finhvalerne har et enormt udspileligt gulv i undermunden og halsen beroende på de længdefurer, der tydeligt ses udvendig. Disse hvaler lever af forholdsvis små dyr, hovedsagelig krebsdyr, som hvalfangerne kalder »krill«. Nogle tager stimefisk som f.eks. sild og makrel, men Brydes hval, Balaenoptera brydei, æder større fisk som f.eks. små hajer. De findes over hele jorden, men da deres størrelse er enorm, fra 6,5 m til 31 m i længden, skal deres aktionsradius stå i forhold til behovet for adgang til store fødemængder.
Hvalfangsten foretages næsten udelukkende efter bardehvaler. Her er en ved at blive flænset på en japansk hvalfangerstation.
Der findes tre familier af nulevende bardehvaler: rethvalerne (Balaenidae), gråhvalerne (Eschrichtidae) samt finhvalerne og pukkelhvalen (Balaenopteridae). Den uddøde familie Cetotheriidae omfattede et antal slægter, der kun kendes som forsteninger, men havde bardehvalernes egenskaber.
Alle bardehvalerne svarer godt til hvad man i almindelighed forstår ved hvaler, idet de har en længde af 6,5 m eller mere. Den mindste, dværghvalen, Caperea marginata, er ca 6,5 m lang, mens den største, blåhvalen, Balaenoptera musculus, det største nulevende dyr, kan blive omkring 31 m lang. Rethvalerne hedder sådan, fordi de var de rette hvaler at jage for de gamle hvalfangere; de flød oven på vandet, efter at de var dræbt, og de enorme barder og olien var af stor værdi. Grønlandshvalen fandtes engang i stort antal i havene omkring nordpolen, men er nu sjælden. Nordkaperen, Eubalaena glaeialis, der havde næsten samme længde som grønlandshvalen. ca. 15,5 m, var mere udbredt i Nordatlanten, Sydatlanten og Stillehavet. Denne art er nu ret sjælden på grund af fangsten. Ovennævnte dværghval er en sydlig art og ligeledes sjælden.
Gråhvalerne repræsenteres kun af en art, den californiske gråhval, Eschrichtius gibbosus, der kan blive 13,5 m lang. Den blev næsten udryddet af hvalfangerne, men er nu fredet. I forhistorisk tid fandtes den i Atlanterhavet. Balaenopteridae omfatter blåhval en, som nu er meget sjælden, finhvalen, Balaenoptera physalus, sejhvalen, B. borealis, Brydes hval, vågehvalen eller sildepiskeren, B. acutorostrata, og pukkelhvalen, Megaptera novaenglia. Se hvaler, samt rethvaler, gråhvaler, finhvaler og pukkelhval.
.............................................................................................................