Basilisk, opkaldt efter et europæisk sagn uhyre.
FAMILIE: Iguanidae. ORDEN: Squamata. KLASSE: Reptilia.
Øgler af slægten Basiliscus, der omfatter flere arter, som lever i Centralamerika og så langt nordpå som det centrale Mexico. De lever langs bredderne af de mindre floder eller vandløb, hvor de daser i solen om dagen eller sover om natten på buske, der hænger ud over vandet. Basilisker er slanke øgler med lange smalle tæer og tynd hale, og hannerne er ofte prydet med kamme. Fart er det vigtigste middel, når føden skal fanges (insekter og små gnavere eller fugle), og når en fjende skal undgås. Når de prøver på at flygte, sætter basiliskerne kursen mod vandet og løber hen over det. En skælkant langs de lange bagtæer bærer dem, når de farer hen over overfladen. Basilisker kaldes »tetetereche« i nogle dele af deres område, idet dette navn minder om den lyd, de laver, når de løber hen over vandet. Et andet navn er Jesus Kristus-øglen på grund af dens evne til at »gå på vandet«. Når farten aftager, begynder øglen imidlertid at synke og må svømme på den sædvanlige måde som alle andre øgler.
Mest farvestrålende og størst af basiliskerne er den sjældne grønkammede basilisk, Basiliscus plumbifrons, i Costa Rica. Hannen har en stor prydkam på hovedet, en anden på ryggen og endnu en på halen, hvis formål man ikke rigtig kender, medmindre den bruges til at true andre hanner med.
Basiliskerne udklækkes af næsten runde, 2 cm's æg, der kan være hvide eller brune og begraves af hunnen i fugtigt sand nær vandets bredder. Udklækningen tager 18-30 dage (normalt 20-24 dage), og de bittesmå unger er nøjagtige gengivelser af de voksne, blot har de ingen kamme. Basilisker har normalt en brunlig farve med hvide eller gule striber eller marmorering. Hos de grønne basilisker er ungerne brune med kun en anelse grønt i de lysere aftegninger på halsen og siderne. De bliver grønne, når de nærmer sig ⅓ af voksen størrelse, og hannernes kam udvikles hurtigt, når de når ⅔ af fuld størrelse.
Hos den stribede basilisk, Basiliscus vittatus, er farvningen variabel. Den er mørkebrun om dagen, men om natten, når dyret hviler sig på grene over vandet, er sidestriberne stærkt gule eller hvide. I fangenskab synes basilisken at miste evnen til at skifte farve så hurtigt. Denne evne til farveskift har man ikke bemærket hos den grønne basilisk i fangenskab, den er altid stærkt grøn.
.............................................................................................................