1813-1878. Fransk fysiolog, der mere end nogen anden bidrog til udviklingen af eksperimentel fysiologi. Til trods for at han var en betydelig teoretiker, hviler hans berømmelse på det praktiske arbejde, han udførte under betydelige personlige afsavn. Hans vigtigste indsats omfatter tre punkter. For det første påviste han den rolle, bugspytkirtlen spiller for fordøjelsen. For det andet beviste han leverens evne til at opbygge sukkerstof. For det tredje opdagede han de vasomotoriske nerver, der styrer diameteren af blodkarrene i huden og således den mængde blod, der løber igennem dem: mekanismerne, der forårsager blegnen og rødmen. Han arbejdede på mange andre felter, bl.a. med giftstoffer, toksikologi, og skønt hans helbred var svagt, oplevede han dog på sine ældre dage at få sit arbejde internationalt anerkendt og modtog mange udmærkelser.
.............................................................................................................