FAMILIE: Polypteridae. ORDEN: Polypteriformes. KLASSE: Pisces.
Bikir, Polypterus ornatipinnis, fra Congobækkenet, 35-40 cm lang. I hvilestilling støtter den sig karakteristisk på sine vifteformede brystfinner.
En slægt af primitive ferskvandsfisk, der lever i Afrika og omfatter omkring ti arter. Panserålen, Erpetoichthys calabaricus, (tidligere kendt under slægtsnavnet Colamoichthys) er den eneste nære slægtning til de primitive bikirer. Navnet Polypterus betyder »mange finner«, idet disse fisk, når de forstyrres eller ophidses, rejser en række bestående af 8-15 småfinner på ryggen. Disse finner er ikke synlige under almindelig svømning. Kroppen er dækket af tykke, rombeformede skæl af en type, som kaldes ganoidskæl (med et dæklag af ganoin som hos visse uddøde former). Et par sprøjtehuller (de rudimentære, forreste gællespalter hos de fleste benfisk) er iøjnefaldende.
Larverne har bladformede, ydre gæller, som også kendes fra de sydamerikanske og afrikanske (men ikke australske) lungefisk samt hos padderne, men ikke hos andre benfisk.
Hos nogle arter af Polypterus forsvinder disse gæller senere. Tarmen er forsynet med en spiralfold, der tjener til at øge tarmens absorberende overflade. Dette er et primitivt særpræg, som nu kun forekommer hos hajer, stører, lungefisk, cølacanthen (= den blå fisk) og Amia.
Bikirer kan leve på land i nogen tid, idet de ånder med lungerne, der er store, men ikke helt så effektive som hos lungefiskene. Brystfinnerne er bygget på samme måde som hos den blå fisk og dens forstenede slægtninge, dvs. med finnestrålerne udgående fra en kødfuld lap. Erpetoichthys ligner i princippet Polypterus, men kroppen er mere åleformet.
Bikirerne er tydeligvis meget primitive fisk, men deres nøjagtige slægtskab med levende og forstenede former har været diskuteret. I forrige århundrede mente man, at bikirerne var beslægtede med lungefiskene. I 1929 anbragte C. Tate Regan bikirerne i underklassen Palaeopterygii (gamle finner) i ordenen Cladista. Den store russiske ichthyolog Leo Berg fastslog 20 år senere, at bikirerne var så forskellige fra andre fisk, at de fortjente deres egen underklasse, Brachiopterygii (korte finner). Denne svarer til underklassen af lungefisk (Dipnoi) og underklassen, der indeholder alle de strålefinnede fisk (Actinopterygii). (Se også under fiskeklassifikation). For tiden findes der en skole (1972), der betragter de afvigende bikirer som efterkommere af Crossopterygii, den orden, der indeholder den blå fisk. Som det undertiden er tilfældet med interessante former, findes der imidlertid ingen forsteninger, og opklaringen af bikirernes sande slægtskab må afvente opdagelsen af et eller andet forstenet udviklingsled.
.............................................................................................................