FAMILIE: Cricetidae. ORDEN: Rodentia. KLASSE: Mammalia.
Den største af studsmusene, der bl.a. også omfatter rødmus og markmus. Den er udbredt overalt i Nordamerika, hvor som helst der findes egnede bosteder. En anden art, O. obscura, er begrænset til Newfoundland. Den vejer omkring 900 g, og dens totale længde er indtil 63 cm, inklusive den skællede, rorlignende hale, der kan blive indtil 25 cm lang. Pelsen varierer i farve fra sølvbrun til næsten sort og består af en tæt, vandskyende underpels med et lag lange, glinsende dækhår. Fødderne er brede og flade, og bagfødderne har svømmehud imellem tæerne.
Bisamrotten er et vanddyr, der lever i ferske eller saltvands-sumpe samt ved vandløb og floder. Om sommeren færdes den blandt vandplanter, og om vinteren bygger den et hus af stængler og anden vegetation, som stikker op over vandet. Undertiden laver den gange ind i flodbredderne og bygger sin rede der. Den lever hovedsageligt af vandplanter, men tager også fisk, frøer og ferskvandsmuslinger. Den parrer sig i vandet og får 3-5 kuld om året med gennemsnitlig 5-7 unger i hvert kuld. Drægtighedsperioden er 19-42 dage. Bisamrotten er i sit hjemland værdsat dels på grund af sin pels, dels fordi den hjælper med til at holde vandløb fri for vandplanter.
Nedstammende fra nogle par, der 1905 blev udsat 40 km sydvest for Prag, har bisamrotten udbredt sig over det meste af Mellemeuropa. Den nærmer sig nu Danmarks sydgrænse, trods bekæmpelsesforanstaltninger foranlediget af megen skadeforvoldeise på dæmninger o.a. Individer undsluppet fra pelsfarme har også bevirket udbredelsescentre i Frankrig, samt i England, hvor det dog lykkedes ved energisk indgriben at udrydde arten igen. I Finland, Nordrusland og Sibirien, hvor der også er kommet en stor bestand, anses bisamrotten derimod, ligesom i sit hjemland, for et nyttigt pelsdyr. I Danmark er det forbudt af holde bisamrotter i farm af frygt for, at de skal slippe ud.
.............................................................................................................