Jagthunde stående. Den italienske bracco blev brugt til jagt
i sumpede terræner og udviklede usædvanlig store poter
HØJDE: Hanner 58-67 cm. Tæver 55-62 cm.
VÆGT: 25-40 kg.
FARVER: Hvid, hvid med større eller mindre aftegninger i
nuancer fra lyst orange til kastanjebrun eller hvidspættet med samme farver.
HJEMLAND: Italien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Bracco Italiano.
MENTALITET: Den alsidige, selvsikre og energiske jagthund
virker samtidig stilfærdig og rolig. I hvert fald er den meget
tilpasningsdygtig, og den indretter sig let efter en aktiv familie med
interesse for at færdes i naturen. Den er generelt venlig mod alt og alle,
social både blandt mennesker og sammen med andre hunde.
BEHOV: Indendørs er den rolig, men udendørs kræver den megen
plads og vil helst have daglig adgang til skov og mark. Den behøver motion,
mentalt stimulerende beskæftigelse og et godt socialt liv.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Jagtlysten er udtalt, men
den er ikke så hurtig som de britiske og tyske hønsehunde. Den afsøger terrænet
i trav, hvor de andre galopperer. Den er hårdfør, udholdende og egnet til alle
former for jagt. Den arbejder selvstændigt, men holder god kontakt.
PELS OG PLEJE: Pelsen er kort, tæt og glansfuld. Daglig
aftørring med et opvredet vaskeskind fjerner de løse hår, som ellers har en
irriterende og stikkende evne til at bore sig lodret ned i tæpper og møbler. De
meget store, tynde og foldede ører skal holdes rene for at undgå infektion.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den har en god
opfattelsesevne, er samarbejdsvillig, lærenem og let at opdrage. Skift ofte
træningsmiljø og belønninger den er glad for at apportere. Vær venlig og
konsekvent. Ethvert tilløb til hårdhed vil hunden besvare med indædt stædighed.
OPRINDELSE: Racen er af italiensk oprindelse, muligvis en
krydsning mellem molosser og mynder medbragt af fønikiske handelsfolk. Det er
en af de ældste stående jagthunderacer overhovedet. Den har været kendt i et
par tusind år, vandt stor popularitet i renæssancen i 1300-tallet og har ikke
forandret sig meget siden hverken i udseende eller brugsegenskaber. Den er
stadig almindelig i hjemlandet, hvor den næsten udelukkende holdes som
jagthund, og den har herfra bredt sig til mange andre lande.