Logo

Exotic

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Exotic

Pelsen på en blåcreme exotic viser tydelige, men spredte creme områder blandt de fine blågrå nuancer.

 

Målet med at opdrætte exotic var at frembringe en perser uden det lange hår for at mindske soigneringskravet. Disse korthårskatte bedømmes som persere, hvilket kan forvirre nyankomne i udstillingsverdenen.

 

I ansigtssammensætning og udtryk, kropsform og endog karakter har exotic alle perserens karakteristika og findes i de samme farver og varianter. Den er en mellemstor kat med en kort krop, korte, tykke ben og store poter. Hovedet er rundt, næsen er kort og ørerne har rundede spidser. Opdrættere af britisk korthår holdt i lang tid fast i den politik at foretage udkrydsninger med perserkatte hver fjerde generation eller deromkring. De ville fremme den kraftige knoglebygning og intense øjenfarve hos den eksisterende race i stedet for at skabe en ny. Persertypen var ikke så forskellig fra britisk korthår og ville derfor sandsynligvis forbedre racen.

 

Amerikanske opdrættere havde imidlertid ikke en stor arvemasse af britisk korthår. De brugte derfor burmeseren (der var den eneste virkeligt rundhovede kat, de havde) og senere amerikansk korthår. Amerikanske katteforeninger havde udviklet burmeseren fra dens indførelse i begyndelsen af 1930' erne og havde fremavlet en hoved- og øjenform, der lå tættere på perserens end nogen anden race. Det betød, at man inden for et par generationer af killinger havde udviklet exoticracen i 1960'erne. Siden 1968 har det ikke været tilladt at bruge burmesere og britisk korthår i avlsprogrammet for exoticracen i USA.

 

Den blev snart populær og opdrættes nu i alle fuldfarver, bicolour, tabby, og tortie og i shaded, tippede og colourpoint varianter. Dommerstandarderne er meget strenge. Der lægges vægt på øjenfarvens glans. Enhver antydning af en skæv øjenform fra burmeseren eller et stænk af fejlfarver i iris rynkes der på næse af. Exotic er rolig og værdig som perseren, men har dog også en kærlig og legesyg side. Den er tålmodig i forhold til børn og er tilfreds med at leve et liv som indendørskat.

Selvom pelsen er kort, er den dog længere og tættere end hos andre korthårsracer og kræver en vis pleje. Den har godt af daglig soignering. Prøv at børste eller frisere den fra hale til hoved mod hårenes retning for at få pelsen til at rejse sig og stritte som en børste ud fra kroppen.

 

Exotic

Øjnene fuldender indtrykket af den røde tabbys varme pelsfarve. Øjnenes klarhed er et af denne races vigtigste kendetegn.

 

Exotic

De strålende kuglerunde kobberøjne er iøjnefaldende mod pelsens massive tæthed hos denne sorte exotic. Næsespejl og trædepuder er sorte.

 

Exotic

En silvertabby med øjne, der er omridset af sort som en chinchilla. Den kortere pels er imidlertid mørkere tipped og mønstrene tydeligere end hos den langhårede shaded silver perser.

 

KENDETEGN

Pels: lidt længere end andre hos korthårsracer, men ikke så lang, at den flagrer; tæt, plysagtig, blød, levende; ikke flad eller tætliggende

Øjne           store, runde, klare; farven afspejler pelsens farve

Andre træk: små, rundede ører, med god afstand og let fremadrettede

Soignering: let; grundig daglig, børstning og frisering

Temperament: mild, kærlig, godmodig, nysgerrig, legesyg

 

Exotic

En tortiemasket colourpoint viser sin karakteristiske perserkropsbygning med det store, runde hoved, fyldige krop og kort hale og korte ben.

 

Exotic

Perserens ansigtstræk er kombineret med colour-point varianternes blå øjne i denne tortiemaskede colourpoint exotic. De gængse farver inden for colourpoint er rigt repræsenteret i racen.

 

Exotic

En tortie med hvidt exotic har varme røde farvetoner mellem den tætte sorte bundfarve. Den røde blis i hovedet er en ekstra bonus.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.776 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her