Jagthunde stående. Spaniens robuste jagthund kræver en
erfaren ejer og egner sig ikke som udelukkende familiehund
HØJDE: Hanner 62-67 cm. Tæver 59-64 cm.
VÆGT: 25-30 kg.
FARVER: Hvidskimlet på leverbrun grundfarve eller hvid med
leverbrune partier.
HJEMLAND: Spanien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Perdiguero de Burgos.
MENTALITET: En helt igennem robust, venlig og rolig
Jagthund, men næppe en hund for førstegangshundeejeren eller en hund, der vil
kunne trives udelukkende som selskabshund. Den finder sig godt til rette blandt
mennesker og er omgængelig over for andre hunde, men den har jagthundens store
vildtinteresse fuldt ud i behold.
BEHOV: Den behøver megen fysisk motion, gerne med daglig
adgang til mark og skov. Den trives kun, hvis den får rig mulighed for at bruge
sin næse og har et liv med nær menneskelig kontakt.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den spanske pointer har
som stående jagthund bevaret mange træk fra de drivende jagthunde, blandt andet
en fantastisk evne for sporsøg. Den er grundig, effektiv og udholdende, og den
begiver sig gerne ud på stor afstand, men holder dog forholdsvis god kontakt.
PELS OG PLEJE: Pelsen er tæt, glat, hård og ikke helt kort
med en let underuld. Den beskytter ret godt og fælder kun ubetydeligt.
Pelsplejen indskrænker sig til en jævnlig gennembørstning. Ørerne er store og
ligger tæt ind til hovedet, så de kræver nogen opmærksomhed ligesom de løse øjenrande.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er
lærevillig og meget glad for at arbejde. Den kan blive grebet af jagtlyst, og
uden træning kan den være svær at kalde tilbage. Begynd tidligt og træn med
venlig konsekvens i korte og varierede sekvenser med motiverende belønninger.
OPRINDELSE: Baggrunden for de ældgamle jagthunderacer fra
Spanien og Portugal er ukendt. De er udviklet fra flere typer drivende hunde og
blev i århundreder brugt til fuglejagt med fangstnet for derefter at blive stående
jagthunde til alle typer af vildt. De har fået navn efter de fugle, der
oprindelig var deres almindeligste jagtbytte. Perdiguero på spansk og
perdigueiro på portugisisk betyder agerhøne. Racen fra provinsen Burgos var tæt
på at forsvinde omkring 2. Verdenskrig, men blev rekonstrueret.