En blå perser med en velfortjent aristokratisk mine. Den
ensfarvede glansfulde pels fremhæver de klare kobber/orange øjne.
I slutningen af 1800-tallet blev den blå perser utroligt
populær som velhaveres kæledyr og blev specielt opdrættet for at indhøste høje
priser. De blev de europæiske kongehuses særlige favoritter. Dronning Victoria
af England anskaffede sig to blå, prinsesse Victoria af Schleswig-Holstein var
en entusiastisk opdrætter, og kong Edward uddelte medaljer til tidens
prisvindere.
En af grundene til den blå persers popularitet var, at dens
farve efter sigende skulle være nærmest den oprindelige perserkat, som
handelsmænd bragte til Europa i 1600-tallet. Den genetiske forandring til den
race, vi kender i dag, kan være opstået på øen Malta i Middelhavet. Hvorfor den
af og til kaldes den blå malteser. Den blågrå farve er en fortynding af sort.
Det blå kommer af en lavendelblå glans, der får den blege
farve til at skinne. Dette er meget tydeligt hos udstillingskatte, der efter
idealet har en ensartet mellem- til blegblå farve
uden nuanceringer, pletter eller hvide hår. En mørk,
skifergrå pels betragtes som uheldig. Den blå perser bruges på grund af sin
lange ærefulde opdrætshistorie som standardtype for andre perservarianter. Af
samme grund medtages den sommetider i opdrætsprogrammer for at forbedre andre
varianter.
Den blå perser har som andre persere ry for at være meget
kærlig og blid. Den holder af menneskeligt selskab.
Den blå perser var en af de første perserkatte, der blev
etableret som race. I slutningen af 1800- tallet blev den et fashionabelt aktiv
for velhavere og aristokrati.
KENDETEGN
Pels: tyk,
kompakt, silkeagtig, fyldig krave om hals og skuldre
Øjne: kobber eller dybt orange; kant blågrå
Andre træk: næsespejl og trædepuder blågrå
Soignering: krævende, grundigt, dagligt
Temperament: rolig