Gratis skadedyrsbekæmpelse!
Udnyt mangfoldigheden af nyttedyr til at hjælpe dig med at bekæmpe de skadelige organismer på dine planter!
Biologisk bekæmpelse
Erhvervet har vist det længe! Producenter af frugt og grøntsager til vore middagsborde, har i årevis udnyttet effekten af de mange forskellige nyttedyr som findes, enten naturligt forekommende på friland, eller hjemkøbt fra firmaer der opdrætter disse og derefter udsat dem i væksthuse til bekæmpelse af skadedyr.
Brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler, nogle kalder det sprøjtegifte, er idag reduceret til et minimum, enten ved at anvende midler der ikke skader nyttefauna og miljø, eller ved at kun at udføre de nødvendige sprøjtninger på tidspunkter hvor nyttedyrene ikke er til stede. Ligeledes har man i de senere år lært at etablering af fristeder, refugier, hvor nyttedyrene kan opformere sig er vigtige.
Nå vi dyrker planter under hobbyforhold skal vi udnytte denne viden. De kemiske bekæmpelsesmidler der i dag er til rådighed for privathavebruget er undersøgt af den Danske miljøstyrelse og derfor i langt de fleste tilfælde uskadelige for nyttedyr. Derfor er der da ingen grund til at investere unødigt, når der måske er nyttedyr der står på spring for at gøre tingene gratis.
Det er den officielle danske holdning, at vi skal forsøge så vidt muligt at dyrke vore haver, med så lidt brug af kemiske stoffer som muligt.
Du kan hjælpe nyttedyrene!
Mange nyttedyr har ikke kun skadedyr på spisesedlen. Forskellige planter, især blomstrende, giver føde til forskellige stadier af nyttedyr. Gemmesteder er ligeledes godt for nyttedyr. Jo flere forskellige planter, plantemiljøer eller biotoper der findes, jo bedre.
Lær nyttedyrene at kende
Bevæger man sig rundt i haven en sommerdag, er luften fyldt med forskellige flyvende insekter. Nogle af af dem er skadedyr på planter, men en lang række er nyttedyr på vej for at give os en hjælpende hånd. Lær dem at kende og hvordan det ser ud når de er ved at fortære skadedyrene.
Nedenfor beskrives nogle af de mest almindelige nyttedyr der hjælper dig med skadedyrsbekæmpelsen.
.............................................................................................................
Mariehøns (Coccinellidae)
Mariehøns (7-prikket)
Den velkendte mariehøne kan mere end at bede om godt vejr. Mariehønen er en særdeles god bladlusespiser. Den har det ikke altid let. Studere man mariehøns i nærheden af bladluse kolonier, vil man ofte kunne se at myrer angribe. Angrebet er for at forsvare bladlusene, der jo via deres ekskrementer forsyner dem med sukkerstoffer. Både larven og den voksne mariehøne er glubske rovdyr. Mariehøns overvinter som voksne i skjul under blade og grene eller indendøre i bygninger og skure. Desuden kommer der også i løbet af sommeren en indflyvning fra andre lande.
Mariehønens æg. Findes på bagsiden af bladene, hvor de sidder ordnet i et fint mønster.
Larven af mariehønen. Er ligesom den voksne en glubsk bladluserøver.
Mariehøne puppe. Findes både på bladover- og undersiden, men ses mere sjældent.
Mariehøns under parring. Føden er herefter serveret i form af dejlige kirsebærbladlus.
.............................................................................................................
Svirrefluer (Syrphidae)
Voksen svirreflue hviler ud på et blad
Ofte tror vi at der er tale om hvepse. For at undgå at blive spist, har svirrefluerne forklædt sig forklædt sig som sådanne. Deres flyvning afslører dem dog. Som små helikoptere står de ofte stille i luften, hvorefter de flytter sig i ryk. Der findes mere end 200 forskellige arter i Danmark. De fleste af dem er nyttige bestøvere for vore afgrøder og mange af dem har larver der fortærer masser af bladlus. Især i maj juni måned ses masser af voksne insekter. Herefter kan man opleve at bladluse bestandene svinder kraftigt ind over det ganske land. Der forekommer af kraftige indflyvninger fra lande sydfra.
Svirrefluer kan for badegæster være belastende. Sidst på sæsonen kan de ved strandene (de tør ikke flyver ud over vandet) findes i så store mængder at folk flygter derfra.
Voksen svirreflue. Svirrefluen spiller en vigtig rolle i bestøvningens tjeneste. Her suger den nektar fra blomsterne på en sommerfuglebusk.
Larven af svirrefluen. Larven af svirrefluen er en grådig bladlusespiser. Den flade larver er ofte godt camoufleret. Her er den i gang med at fortære røde æblebladlus.
Larven af svirrefluen. Andre arter har mere iøjnefaldende larver, eller er de som her på et kirsebærblad bare havnet på en forkert baggrund?
Svirrefluens puppe. Er næsten ikke til at tage fejl af. Her ses den på bagsiden af et æbleblad.
.............................................................................................................
Snyltehvepse (Aphidius m fl.)
Voksen bladlusesnyltehveps. Der findes mange forskellige slags snyltehvepse i mange forskellige størrelser. En del lægger deres æg i levende bladlus andre foretrækker larver af forskellige skadedyr.
Hos bladlusesnyltehvepsene er der tale om meget spinkle dyr, ikke ret meget større end den enkelte bladlus. Er der snyltehvepse i luften kan man undertiden observere at bladlusene bliver urolige. De er klar over tilstedeværelsen af fjender i luften og forsøger at advare hinanden.
Arterne findes overalt i naturen. Tilsvarende arter kan købes hos forhandlere af nyttedyr til udsætning i drivhuse
Snyltehvepsen lægger æg i en bladlus. For os mennesker er det en skrækindjagende handling der udføres af den voksne snyltehveps. Her forsøger den med sin læggebrod at placere et æg i en bladlus!
Bladlusen svulmer op. Når lusen er stukket, klækkes ægget af en snyltehveps inden i bladlusen. Her er det ferskenbladlus på salatplanter det går ud over.
Bladlus bliver til mumier. Bladlusen afgår ved døden når snyltehvepsens larve æder den op indefra. Her ses mumier af kålbladlus med runde huller der viser at den voksne snyltehveps har fuldført sin udvikling og klækket blevet til en voksen snyltehveps der vil opsøge nye bladluskolonier.
Bladlus bliver til mumier. Hos andre arter af snyltehvepse ser mumierne anderledes ud. Her er der tale om arten Praon volucre der har parasiteret en bladlus på et Fuchsiablad.
Snyltehvepse angriber viklerlarver. Her er det larven af skarpspidset frugtbladvikler det er gået ud over. En snyltehveps af slægten Cortesia har lagt æg i larven. Larverne har udviklet sig inde i dyret og er nu kravlet ud for at forpuppe sig. Det betyder selvfølgelig døden far viklerlarven.
.............................................................................................................
Bladlus galmyg (Aphidoletes sp.)
Larve af bladlusgalmyg. Modsat snyltehvepsene lægger galmyggen sine æg i nærheden af bladluskolonier. Æggene klækker og galmyglarverne angriber og udsuger bladlusene. Når de bliver større forpupper de sig i jorden og klækkes til voksne bladlusgalmyg, der går på jagt efter nye bladlusekolonier.
På billedet ses en larve der lige har udsuget en rød æblebladlus.
Arterne findes overalt i naturen. Tilsvarende arter kan købes hos forhandlere af nyttedyr til udsætning i drivhuse
Galmyg larver på spil. Her har de voksne bladlusgalmyg fundet frem til en koloni af kirsebærbladlus, der snart må lade licet.
Galmyg på blommeblad. Heller ikke den melede blommebladlus kan føle sig sikker. Det tykke vokslag som bladlusen har omgivet sig med, yder ingen beskyttelse mod galmyglarver.
.............................................................................................................
Rovmider
Rovmider på jagt. I naturen findes en lang række rovmider er især er på jagt efter andre mider. De fleste arter er specialiserede til at angribe specifikke arter. På billedet er det en rovmide på solbær, der er på jagt efter en væksthusspindemide. Der findes rovmider der især lever af æg og endda nogle arter der spiser svampe, f.eks. meldug.
I erhvervsfrugtavlen passer man meget på de naturlige rovmider så de kan holde antallet af fx frugttræsspindemider nede på et acceptabelt niveau.
I Danmark er der gode erfaringer med at udsætte rovmider fra "kunstige" opdræt. Både hos jordbær mod jordbærdværgmider og i æbleplantager mod frugttræspindemider har der været mange positive erfaringer.
Ofte benyttes en taktik hvor rovmiderne fredes i et bestemt område for senere at kunne flytte dem hen hvor der er større behov
Spindemiderovmider. Her er det spindemiderovmiden Phytoseiulus persimilis der ses mellem æg af spindemider. Det er denne rovmide som kan købes til udsætning i drivhuse hvis man har angreb af væksthusspindemider.
.............................................................................................................
Næbtæger
Næbtæger (Anthocoris). Ordet tæge bryder vi os ikke om, idet tankerne henledes på de blodsugere vi stifter bekendtskab med når vi færdes i naturen. Disse er dog slet ikke tæger, men mider og har således intet med disse nyttedyr at gøre.
Næbtægerne er i særdeleshed og til forskel fra mange andre nyttedyr, generalister. De har et meget bredt fødevalg som spænder fra insektæg til forskellige larver, nymfer og voksne individder af en lang række, af vore mest almindelig og besværlige skadedyr.
De er til stor nytte bl.a. fordi de overvintrer som voksne og er tidligt til stede om foråret, klar til at kaste sig over de første skadedyr. Bladlus, bladlopper, trips og forskellige mider er deres naturlige byttedyr.
I frugtplantager er det vigtigt at de er tilstede, fx holdes bestanden af pærebladlopper på et acceptabelt niveau, hvis der er mange tæger til stede.
Næbtæger findes overalt i naturen, men det er også et af de nyttedyr som det er lykkes at opdrætte under "kunstige" forhold, for senere at udsætte dem i det fri eller i væksthuse.
Undertiden kan de godt genere (nappe) en smule, når man får dem på sig en varm sommerdag, men det er til at holde ud, især når man kender deres nyttevirkning.
Næbtæger. Her er det den dråbeformede nymfe, der sidder på et æbleblad. Både nymfer og voksne er gode rovdyr. Æggene stikkes ind i bladvævet og er således godt beskyttet.
.............................................................................................................
Guldøjer
Guldøje - florvinge (Chrysopidae). Der er her tale om rigtig smukke og graciøse insekter. Betragter man dem tæt på, i øjnene og i den rigtige vinkel i forhold til lysindfaldet, ses at de virkelig har gyldne øjne. Et andet kendetegn er deres vinger og ikke underligt hører de til en insektgruppe kaldet netvinger.
Måske ser man dem i vinterperioden. Ikke udendørs, men i skure og på lofter indendørs hvor de overvintrer. Ofte ses de flakse rundt i vinduerne tiltrukket af lyset.
Fra maj måned ses de udendørs. Om dagen gemmer de sig under blade og i vegetationen, men især ved tusmørkts indtræffen begynder flyveaktiviteten.
Den voksne guldøje suger nektar hos blomsterne, det er dens larve der er nyttedyr for os plantedyrkere.
Guldøje. Guldøjens æg lægges i nærheden af bladlusekolonier og er ikke til at tage fejl af. Det sidder på en lang stilk, sandsynligvis for at bringe det uden for rækkevidde for forskellige ægrøvere der måtte komme forbi.
Guldøje. Guldøjens larve kaldes også for bladlusløven. Med sine kraftige kindbakker holder den lusen i et fast greb og suger den tom for væsker.
Der findes mange forskellige arter af guldøje, hvor især larverne ser forskellige ud. I visse tilfælde kan guldøje købes hos firmaer der sælger nyttedyr.
.............................................................................................................
Ørentviste
Ørentviste (Dermaptera). Kend dem på tangen vil nogen sige! De kravler ikke ind i øret og bider trommehinden i stykker. Irriterende kan de være, når de trænger ind i vore huse og gemmer sig i krogene, men de gør ikke noget. Under visse omstændigheder kan de dog betragtes som skadedyr. Udsprungne blomster og nyfremspirede planter, kan tage skade hvis de besøges af ørentviste, men normalt betragtes de som nyttedyr. Især bladlus er på deres menukort. I æbletræer kan de findes højt oppe i træet og hurtigt gøre kål på store mængder af bladlus.
Ørentviste overvintrer udendørs i en lille hule i jorden, hvor ynglen passes nøje af moderen. De er natdyr og kommer som regel kun frem om dagen, når de bliver forstyrret.
Ørentviste. Når æblerne sidder tæt sammen 2 og 2 dannes en hule, perfekt til at skjule ørentviste om dagen. Her kan de godt finde på at gnave lidt i æblet.
.............................................................................................................
Skolopender
Skolopendre (Chilopoda). Vi ser dem sjældent om dagen, hvor de gemmenr sig i revner og sprækker, under sten eller fliser eller når vi roder i kompostbunken. En gang imellem er de indendøre, og det bryder vi os ikke om. Skolopendre er følsomme over for udtørring og bevæger sig derfor ikke ret langt op i vegetationen.
Skolopendre. Skolopendre er både nytte og skadedyr. De er kendt for at tage en del små regnorme og andre mindre nyttedyr, men regnes dog i overvejende grad for et nyttedyr p.g.a. deres appetit på forskellige larver af, biller, bladhvepse og sommerfugle.
Skolopendre er udstyret med giftkroge der anvendes til at dræbe byttet. De er ikke giftige for mennesker. Det hævdes dog at små børn med sart hud, kan mærke et lille prik når skolopenderen bider fra sig. En helt anden sag er de udenlandske skolopendre som holdes som terrariumdyr. Dem skal man ikke komme for tæt på.
.............................................................................................................
Tusindben
Tusindben (Diplopoda). Som skolopendre lever tusindben normalt i nærheden af jordoverfladen i fugtige omgivelser. De har ikke tusinde ben, men dog alligevel et anseligt antal at holde styr på. I modsætning til skolopendre lever de ikke af dyrisk føde, men æder overvejende plantemateriale, blade og lignende i forbindelse med nedbrydningen af disse.
Tusindben. Der findes ca. 40 forskellige arter i Danmark. Tusindben er meget smukke dyr og det er en fryd at betragte deres bevægelser, når de hurtigt flytter sig rundt mellem plantematerialet.
.............................................................................................................
Rovbiller
Rovbiller (Staphylinidae). Rovbiller er vigtige nyttedyr. Der findes hen ved 800 arter i Danmark fra få millimeter lange og op til flere centimeter. De største af dem, fx den på billedet store rovbille er over 3 cm lang. Når den bliver forstyrret rejser den bagkroppen og ser meget truende ud. Både larver og voksne rovbiller er særdeles vigtige for bekæmpelsen af de skadedyr, larver, pupper mm., som lever i nærheden af jordoverfladen.
.............................................................................................................
Løbebiller
Løbebiller (Carabidae). Løbebiller kender vi når de løber i fuld fart hen over fliserne. Det sker som regel når vi har flyttet en krukke eller en sten. De skjuler sig om dagen, men om natten går de på rov. Som hos rovbillerne er de vigtige nyttedyr og spiser masser af forskellige larver og mindre insekter som bladlus mv. De større løbebiller kan sågar gå ombord i snegle.
.............................................................................................................
Edderkopper
Her er det agurkspinderen der vogter sine æg på bagsiden af et æbleblad.
Edderkopper (Aranea). Vi har en vis afsky (fobi) for disse dyr, især når vi træffer dem indendørs. Der findes mange forskellige arter, omkring 500 i Danmark. De betjener sig af yderst forskellige former for jagtteknik. Nogle ved brug af et spind som kan være udformet på forskellig vis, andre kan springe eller løbe hurtigt og på den måde indfange byttet. Mange arter benytter gift til at dræbe deres bytte med, men er i øvrigt ufarlige for mennesker, når det drejer sig om de danske arter.
Edderkopper. Hannen af agurkespinderen ser ret drabelig ud, men er et rigtig godt nyttedyr der spiser masser af forskellige skadedyr på f.eks. vore frugttræer.
.............................................................................................................
Skruptudser
Skruptudsen (Bufo bufo). Skruptudsen er så afgjort et nyttedyr vi skal passe på. Spisesedlen er stor og består af snegle, biller, larver, bladlus, myrer, bænkebidere, tusindben, ja næsten alt når bare det bevæger sig og størrelsen passer. Den spiser således en del af de smådyr vi betragter som nyttedyr, men den gavnlige effekt ved dens fortæring af skadedyrerne, er ikke til diskussion.
Skruptudsen har for at beskytte sig mod fjender, giftig hud. Det klarer mange af dem (rovfugle) ved at hakke hul og fortære indholdet.
Til sneglebekæmpelse i jordbærbeddet er skruptudsen uovertruffen.
Skruptudsen kan sidde helt stille og være næsten umulig at få øje på. Denne jagtteknik er god overfor vore skadedyr. Det er vigtigt at der i haven findes fugtige steder hvor skruptudsen kan klare sig om dagen når solen skinner.
.............................................................................................................
Frøer
Frøer (Ranidae). Frøerne æder også skadedyr. Frøerne er dog mere knyttet til fugtige steder og derfor i mindre grad i stand til at afpatruljere områderne med skadedyr i køkkenhaven. I havedamme kan man rigtig betragte deres liv og færden. Fodrer man dem med forskellige larver og insekter, kan de blive næsten håndtamme. På billedet ses den grønne frø der om foråret kan fornøje os med koncerter.
Frøer. Har man et lille bassin i haven er det en oplevelse at følge frøæggenes udvikling (her æg fra den brune frø) til haletudser og senere til små nuttede frøer.
..............................................................................................