Terriere: Der har været arbejdet målrettet for at dæmpe
racens tidligere noget stridbare væsen
HØJDE: 25-26 cm (længden fra næse til halespids er 103 cm).
VÆGT: 8,5-10,5 kg.
FARVER: Sort, mørkegrå, lysegrå, fawn og creme, alle med
sorte hårspidser.
HJEMLAND: Storbritannien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Skye Terrier.
MENTALITET: Oprindelig både kamplysten og stridbar, i dag
mere afdæmpet, men stadig udpræget selvstændig. Den er hengiven og loyal over
for familien, men har ord for at være
En såkaldt enmandshund, som kun knytter sig til en bestemt
person. Den er ikke særlig interesseret i børn, og over for fremmede er den
yderst reserveret.
BEHOV: En stærk hund, som trods sine korte ben behøver megen
motion og mulighed for at røre sig frit. Den bør socialiseres fra tidligste
hvalpealder for at overvinde sin mistro mod fremmede.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Oprindelig skulle den uden
hjælp fra mennesker kunne holde alskens rovvildt nede på øerne nordvest for
Skotland. Jagtlysten ligger stadig lige under huden, og kamplysten er usvækket,
selvom hunden i tidens løb er blevet mere samarbejdsvillig.
PELS OG PLEJE: Som hvalp og unghund kræver den dobbelte pels
betydelig pleje, og det er vigtigt, at hunden tidligt lærer at blive børstet og
friseret hver dag. Voksenpelsen er mere overkommelig. Fra 18-måneders-alderen
er det tilstrækkeligt med en grundig ugentlig gennembørstning.
TIPS OG TRICKS Til INDLÆRING OG HÅNDTERING: Opdragelsen skal
ske med respekt og forståelse for racens særlige natur. Begynd tidligt og træn
venligt og ubetinget konsekvent i korte og varierede sekvenser. Den kønsmodne
hund besvarer let udfordringer fra andre hunde, hvis den får lov.
OPRINDELSE: Racen har navn efter en ø i Hebriderne, og dens
oprindelse er ukendt, om end den utvivlsomt er i familie med blandt andet cairn
og skotsk terrier. Den blev beskrevet allerede i 1570 og i århundreder brugt
til jagt på odder, grævling og væsel. I slutningen af 1800-tallet blev den populær
som selskabshund ved det engelske hof, og både hunden og pelsen blev
efterhånden større og længere. Selvom det ikke er modet, den mangler, anvendes
den ikke længere til jagt, men er en særpræget selskabshund.